Q&A OM BRANCHEAKKREDITERING

Hvad er akkreditering?

Du skal søge om akkreditering for at få adgang som et agentur, pladeselskab eller management, og vi anbefaler, at du læser vores vilkår og kriterier for akkreditering, inden du og din virksomhed sender en ansøgning. 

Hvordan ansøger jeg?

Du skal søge om medieakkreditering via et ansøgningsskema, som normalt er tilgængelig på hjemmesiden fra engang i foråret og indtil begyndelsen af maj. 

Hvornår er deadline for ansøgning om akkreditering?

Seneste frist for at søge medieakkreditering til Roskilde Festival 2022 var 2. maj 2022.

Er der et gebyr? 

Akkrediteringsgebyret er 550 DKK for alle dage og 350 DKK for én dag. Hvorfor er der et gebyr? Husk venligst, at festivalen er almennyttig. Beløbet bidrager til Roskilde Festivals udgifter relateret til etableringen af de mange faciliteter for akkrediterede i Backstage Village*.

Virksomheder med mere end én repræsentant

Hvis der er mere end én repræsentant fra en given agentur, pladeselskab eller management, indsend venligst kun én samlet ansøgning.

*Læs mere om Backstage Village længere nede.

Forhold på og omkring festivalpladsen

Hvordan er overnatningsmulighederne?

Pris for overnatning i egen campingvogn pr. vogn er 1775 DKK. for hele festivalperioden. 

Bemærk: Plads til campingvogn kan kun købes i forsalg og der er ikke mulighed for at tilslutte elektricitet.

Herudover kan publikumscampingarealer naturligvis benyttes gebyrfrit.

Hvor kan jeg sove, og hvor meget koster det? 

Du kan mod betaling medbringe og overnatte i eget telt på Restricted Camping, hvor du også både finder du både toiletter og varme. Disse skal bestilles på forhånd og kan først ske efter modtaget akkreditering.

Af hensyn til at området hovedsageligt benyttes, når festivalpladsen åbner, vil det i år være muligt at overnatte her fra onsdag d. 29. juni kl. 07:00.

Pris for overnatning i eget telt fra d. 29. juni til 3. juli kl. 12.00 ved køb i forsalg er 375 DKK. pr. person. 

Information om campingvogne kommer snarest. 

Derudover er du velkommen til at campere blandt publikum - uden ekstra omkostninger. 

Ankomst til festivalen

Festivalpladsen er beliggende syd for Roskilde by. Stå af på Roskilde St., hvis du ankommer med tog. Fra Roskilde St. kan du nemt fortsætte til festivalområdet med bus, taxi eller på gåben. 

Tag ikke toget fra Roskilde St. til Roskilde Festivalplads St. i campingområdet, før du har været i Check-In og fået dit festivalarmbånd. Det er ikke muligt at komme fra togstationen på festivalen til Check-In uden et gyldigt festivalarmbånd. 

Hvor er Check-In? 

Check-In er ved Roskilde Handelsskole, Bygning 6, Bakkesvinget 67 (nord for motorvejen og festivalområdet). 

Check-In er for medlemmer af musikindustrien og åbner lørdag d. 25. Juni kl. 12:00. Check har døgnåbent. 

Hvor kan jeg parkere min bil? 

Vi anbefaler, at man efterlader bilen derhjemme og benytter sig af offentlig transport. Vi kan ikke garantere en parkeringsplads tæt på Festivalpladsen. Tjek venligst skiltning om parkering, når du nærmer dig festivalen, hvis du ankommer i bil.   

Hvad er Backstage Village?

Backstage Village er Roskilde Festivals arbejdsplads og mødested for medlemmer af pressen, musikindustrien og festivalens samarbejdspartnere. 

Derudover er det et opholdssted for pladeselskaber og medier, der planlægger og udfører deres arbejde. Du finder Backstage Village øst for Orange Scene. Dette område tilbyder faciliteter såsom Pressecentret, Wi-Fi, madboder, toiletter og meget mere. 

Hvad kan jeg bruge Pressecentret og Medieservicekontoret til? 

Du finder Medieservicekontoret ved siden af Pressecentret i den vestlige del af Backstage Village. Pressecentret er udelukkende for pressen, og adgang hertil kræver et mediearmbånd.

Medieservicekontoret er et informations- og servicekontor for musikindustrien og medier. Du finder bl.a. information om programændringer, og vi forsøge at besvare alle slags spørgsmål i relation til din arbejdsdag på festivalen - inklusiv spørgsmål vedrørende akkreditering.  

Åbningstider:

Kl. 10:00-22:00 fra lørdag d. 25. juni til tirsdag d. 28. juni

Kl. 10:00-00:00 fra onsdag d. 29. juni til lørdag d. 2. juli 

Kl. 9:00-12:00 lørdag d. 3. juli 

Udstyr og tilladelser
Skal jeg bruge en tilladelse til at medbring optageudstyr? 

Du skal indgå en underskrevet aftale med Roskilde Festival før festivalen for at få tilladelse til at optage levende billeder eller lyd på Festivalpladsen. Klistermærker, som påsættes optageudstyr (både lyd og billede), udleveres ved Check-In og/eller ved Medieservice i Backstage Village.  

Et klistermærke skal IKKE påsættes kameraer, der er beregnet til fotografering af stillbilleder uanset størrelsen på kameraet. Dette gælder også smartphones. 

Hvis det kamera til stillbilleder mod forventning bliver afvist ved check-in-stationer, kontakt venligst Medieservicekontoret. 

Medbring gerne optageudstyr på publikums campingarealer – også uden at underskrive en aftale og dermed også uden klistermærke. 

Skal jeg bruge en tilladelse til at tage koncertbilleder? 

Der er fotograve, som kræver særlig adgang, ved de to største scene: Orange og Arena. En tilladelse til at tage koncertfotos vil blive bevilget til et meget begrænset antal professionelle fotografer. Det er dog tilladt at tage billede alle steder uden en særlig tilladelse med udstyr af "normal størrelse"  bare ikke i fotograven foran scenerne.