AFFALD OG OPRYDNING

OPRYDNING OG AFFALDSHÅNDTERING

Affaldet skal fjernes, og Roskilde Festival involverer deltagerne i oprydningen. Her kan du læse om årets affaldsindsatser, og hvordan Roskilde Festival arbejder med holdningsændringer og grønne partnerskaber.

Oprydningsindsatserne fokuserer på både renhold i festivalbyen og på fællesskabsorienterede holdningsændringer.

Her er nogle af indsatserne på årets festival:

  • Fortsat opgør med affaldsmyterne
    Efterladt campingudstyr er festivalens største affaldsbyrde. Vi opfordrer deltagerne til at tage deres campingudstyr med sig hjem gennem anbefalinger og dialog. Vores mål er at gøres op med myter og misforståelser og understreger, at efterladt campingudstyr som telte, pavilloner, luftmadrasser og andet grej bliver til affald. Derfor skal det med hjem.

    Bring it Home kører før og under festivalen i sociale medier, dagbladet Orange Press, storskærme, bannere og programbog og er også være synlig i Spejdersports butikker i København og på festivalpladsen.

    På festivalens to sidste dage vil en gruppe frivillige motivatorer skabe dialog med gæsterne og her opfordre dem til at tage udstyret med hjem.
  • Udvidet dialogindsats om affald
    Vi ved en masse om affald, og hvordan vi kommer af med det. Men vi vil være bedre til at støtte vores deltagere i bedst at udvise miljøvenlig adfærd, så affaldsmængderne bliver mindre.

    Holdningsindsatsen Orange Together udvides i år med et affaldsfokus.

    Deltagerne møder indsatsen gennem blandt andet dialogindsats, spørgeundersøgelse og videnindsamling, inddragelse af frivillige værter som ambassadører og en koncentreret kampagneindsats, herunder Bring it Home i festivalens sidste dage.
  • Øget affaldssortering og dagligt renhold
    Festivalbyens 11 affaldssorteringsstationer understøtter det generelle renhold sammen med et udvidet antal affaldsspande på alle 400 campingfelter samt renovationsbiler, der dagligt medtager sorteret og almindeligt affald i hele campingområdet.

    I slutningen af festivalen opstiller vi pop-up-sorteringsstationer, hvor deltagere kan sortere deres affald lokalt.
  • Fortsat fokus på genanvendelse
    Vores frivillige indsatsteam - kaldet ReAct - går gennem campingområderne og tager imod bl.a. metal, luftmadrasser og batterier for at sikre mere genanvendelse og miljørigtig håndtering.

    Teamet taler med deltagerne om genanvendelse, uddeler affaldsposer og motiverer til, at alle rydder op efter sig selv.
  • Rekordmange bæredygtige kvarterer
    Stærke bofællesskaber er forudsætningen for en stærk bæredygtighedskultur. Campingkvarterer med navne som Clean Out Loud, Silent & Clean og Dream City, Leave No Trace har øget deres omfang og popularitet.

    I år giver områderne plads til over 28.000 deltagere. I 2018 lå tallet på cirka 25.000. I år introducerer vi i samarbejde med Roskilde Festival Højskole kvarteret DustxSpirit i det mere festlige del af campingbyen.

    Læs mere om de nye campingkvarterer her (side 3)
  • Grønne partnerskaber og debat om klima
    Vi fortsætter vores samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening og VedvarendeEnergi, der engagerer deltagerne i oprydning og affaldssortering samt klima- og miljøforhold gennem spil, leg og workshops.

    Vi samarbejder med Utopia Camping Solutions om at anvende genbrugstelte på tværs af flere europæiske festivaler.
  • Indlevering af brugbart campingudstyr til genbrug
    Vi tester i år et indleveringssystem, hvor deltagere kan aflevere brugbart campingudstyr til genbrug. Det drejer sig om telte, campingstole, luftmadrasser og soveposer. Udstyret vil gennem forskellige aftaler og partnerskaber blive genbrugt.

    Vi opfordrer dog stadig vores deltagere til at tage udstyret med hjem. Indlevering af udstyr til genbrug er ikke en fremtidssikret løsning, men skal ses som en konkret affaldsforebyggende indsats.

Spørgsmål og svar


Hvad er Roskilde Festivals største udfordringer i kampen mod affaldet?
Den største udfordring er efterladt campingudstyr, der udgør størstedelen af den samlede affaldsmængde. Der er samtidig opstået en myte om, at efterladt campingudstyr indsamles og gives videre til gode formål, hvilket ikke er tilfældet.

Alt efterladt campingudstyr bliver til affald.

Hvorfor donerer I ikke alt efterladt campingudstyr til hjemløse?
Så mange hjemløse findes der heldigvis ikke. Når det kræver 80.000 mennesker at slå lejrene op, kræver det også 80.000 at pakke dem sammen igen, så opgaven er ikke praktisk mulig.

Hvis man vil gøre noget godt for hjemløse, anbefaler vi, at man tager sit campingudstyr med hjem og sparer pengene på udstyr året efter. Det sparede beløb kan man efterfølgende donere til en organisation, der arbejder for socialt udsattes vilkår.

Hvorfor lægger I ikke pant/afgift på medbragt campingudstyr?
Det er ikke praktisk muligt at håndtere og administrere et pantsystem på en midlertidig begivenhed, der i indbyggertal svarer til Danmarks fjerdestørste by. Og slet ikke på produkter og materialer, der ofte er produceret i meget lav kvalitet.

Pantsystemer er velegnede, når de indbefatter mindre genstande som dåser og flasker, og hvor både brugere og arrangører samtidig drager nytte af et eksisterende system, der fungerer godt i samfundet.

Det er ikke praktisk muligt med store ting som campingudstyr. Den rigtige løsning for Roskilde Festival er, at deltagerne tager deres campingudstyr med hjem.

Har Roskilde Festival et affaldsproblem?
Affaldsproblemet er ikke et isoleret festivalproblem, men et generelt forbrugsproblem og en afspejling af forbrugersamfundet.

Som vært og arrangør har vi et ansvar for tydeligt at gøre op med myterne om, at ”oprydningen er med i billetprisen” og ”de andre gør det jo heller ikke” og skubbe på en holdningsændring, så brugbart campingudstyr ikke går til spilde

Hvorfor efterlader gæsterne deres campingudstyr?
Nogle vælger at efterlade det brugte campingudstyr og køber nyt udstyr til næste år, fordi det økonomisk kan svare sig. Vi lever i et rigt samfund, hvor materielle ting er meget billigere, end de ville være, hvis miljøomkostningerne ved produktionen var indregnet i prisen. Som samfund har vi et forbrugsproblem, og denne problematik eksisterer også på Roskilde Festival.

Gør I nok for at få gæsterne til at tage deres campingudstyr med hjem?
Vi kan altid gøre mere og præsenterer nye initiativer i 2019 (se punkterne ovenfor). Vi indledte Bring it Home i 2017 og fortsætter vores fokus på efterladt campingudstyr og affaldsvaner i de kommende år, da vi ikke forventer, at udfordring er løst fra det ene år til det andet.

Har detailbranchen et ansvar?
Vi har tidligere afholdt møder med en række forhandlere af campingudstyr. Formålet var da at få forskellige holdninger og muligheder på bordet. Vi har ikke konkrete planer om et bredt samarbejde i 2019, men stærkere relationer mellem forhandlere og arrangører et fortsat en fremtidig ambition fra vores side, f.eks. i form af en fælles kampagne.

I år har vi indgået partnerskab med Spejdersport, der bakker op om Bring it Home i deres butikker i København og i deres bod på festivalpladsen. Derudover har vi samarbejde med Spejder Sport om indsamling og genbrug af campingstole.

Hvad er Roskilde Festivals affaldsstrategi?
Som mange andre steder i samfundet arbejder målrettet vi efter affaldshierarkiet. Så vi vil først og fremmest undgå, at affaldet bliver skabt, mens vi i videst mulige praktiske omfang søger at sikre genbrug af produkter og genanvende de materialer, som efterlades af deltagere.

Vi arbejder med målsætning indenfor affaldsområdet, som indgår i vores overordnede bæredygtighedsstrategi for årene 2016-2019. Den kan læses i sin helhed her.

Hvordan kan I blive bedre på miljøområdet?
Vi afsøger konstant nye løsninger på vores største udfordringer og tager sammen med forskellige partnere nødvendige skridt for at sikre mere bæredygtige løsninger på ressource- og miljøområdet. Vores nye genbrugsglas er et godt eksempel herpå.

Vi vil igen i 2019 samarbejde med Fødevarebanken og Rub & Stub om videreudvikling af vores prisbelønnede madspildinitiativ, hvor 20 tons overskudsmad i 2018 blev omdannet til madretter som blev doneret til sociale organisationer.

I 2019 samarbejder vi igen med den internationale miljøorganisation A Greener Festival om at give Roskilde Festival grundigt miljøtjek og rådgive os om mulige kommende indsatsområder.

Organisationen, der har eksisteret i 11 år, har erfaringer fra 400 festivaler over hele verden.

Hvordan fokuserer I på plastikaffald?
Vi har igangsat en række initiativer, der skal reducere mængden af plastaffald på festivalpladsen.

I samarbejde med Tuborg erstatter vi millioner af engangskrus til øl, sodavand, juice, saft og drinks med genbrugsglas, og vi fjerner i år cirka 500.000 plastsugerør fra sortimentet i alle boder og barer.

Vores pantansvarlige afregner også pant for emballage, der ikke er omfattet af det danske returpantsystem (ABC-pant) fx vin- og spiritusflaske, shotsrør og plastemballage som en del af vores affaldshåndtering.  

Derudover er alle tallerkner, bestik, kaffekrus mv. er lavet af bionedbrydelige biobaserede materialer som majsstivelse, plantefibre og sukkerrørsaffald.

Hvor meget affald er der på festivalen?
I 2018 var totaltallet 2297 ton og 2281 ton i 2017, mens vi fjernede 2522 tons affald i 2016.

Hvad koster det at rydde?

I 2018 brugte vi cirka otte millioner kroner på oprydning. Beløbet dækker alle omkostninger til f.eks. leje af materiel og bortskaffelse af affald.

Hvordan foregår oprydningen efter festivalen?
Oprydningen strækker sig fra opbygning og afvikling, over den tidligste gennemgang af miljøskadelige fraktioner på afslutningsdagen til den endelige håndpilning af cigaretskod og kapsler nogle måneder senere.

Læs om oprydningen efter festivalen her

Læs om Orange Together

Pressemateriale 2019