PRIVACY POLICY

Vi befinder os i en ny, digital tid, hvor det er vigtigt at have fokus på personlige data. Vi vil gerne være åbne omkring, hvad vi bruger dine data til, og hvor vi har dem fra. Nedenfor kan du læse om forskellige eksempler på vores behandling af dine data.

Hvis du leder efter vores privatlivspolitik for frivillige, kan du klikke her.

App og website

  • Når du besøger en hjemmeside, som er ejet af Roskilde Festival, får vi lov til at placere en cookie på din enhed (husk, at du altid kan blokere dem), hvilket gør, at vi kan forbedre brugeroplevelsen og funktionaliteten. Vi bruger dem også til at målrette digitale reklamer til dig. Det gør vi dels fordi, at du har vist interesse for vores festival, og dels fordi vi gerne vil sikre os, at du holdes opdateret om vores program, billetter, donationer og meget mere. Du kan læse mere om vores brug af cookies
  • Når du bruger vores app, vil en tracking-kode informere os om, hvordan du bruger den. Koden viser os også, hvor på festivalpladsen brugerne befinder sig. Det gør os i stand til at sende push-meddelelser til brugere i et bestemt område. Vi bruger denne funktion til sikkerhedsrelaterede formål. Vi kan genere viden om deltagernes bevægelse og bruge den i tilrettelæggelsen af fremtidige festivaler, forudse deltagerfremmøde og kommunikere sikkerhedsforanstaltninger på baggrund af din lokation. Derudover bruger vi den til at forbedre din oplevelse. Vi kan foreslå oplevelser i nærheden af din lokation eller guide dig rundt på de forskellige festivalområder, du besøger. Alle brugere er anonyme. Vi ved ikke, hvem du er, og vi vil ikke vide det. Du kan læse vores privatlivspolitik for brug af appen
  • Når du bruger Roskilde Festivals wi-fi, registrerer vi din mobile enheds netværksadresse og intet andet. Det er et åbent netværk, hvor alle brugerne forbliver anonyme.

Billetsalg og shopping hos Roskilde Festival

  • Når du køber en billet, registrerer vi dit navn, telefonnummer, din adresse og din e-mailadresse. Vi sætter pris på disse informationer, fordi de fortæller os, hvor i verden vores deltagere kommer fra. De gør også, at vi kan sende dig praktisk information, opdateringer og – vigtigst af alt – din billet til Roskilde Festival.
  • Når du køber ting på festivalen, hvad end det er øl eller fjollede hatte, registrerer vi ikke nogen af dine personlige data. Vi har hørt en kritisk stemme sige, at vi i princippet kunne spore alle på baggrund af deres køb. Lad os sige det, som det er: Det kan vi ikke, og – endnu vigtigere – det vil vi ikke! På Roskilde Festival er du fri. Vi sørger bare for, at du kan få lov til at købe ting, som du gerne vil have, præcis ligesom i almindelige butikker.

E-mail og nyhedsbrev

  • Når du tilmelder dig vores nyhedsbrev, giver du os lov til at sende dig en masse ting om Roskilde Festival. Det gør vi, fordi du har vist interesse for vores lille begivenhed.
  • Når du kontakter os på info@roskilde-festival.dk, bliver din e-mail gemt i vores indbakke indtil du får svar. Derefter sørger vi for, at din korrespondance slettes senest seks måneder efter festivalen.

Billeder, video og lydoptagelser

  • Når vi tager billeder og optager video på festivalen, kan det være, at du kommer med på optagelserne. Hvis du er fokuspunktet i nogle af dem, vil vi altid bede dig om tilladelse til at bruge materialet i enhver kommerciel sammenhæng. Det kan også være, at du ender på nogle billeder side om side med en masse andre glade festivaldeltagere. Når det sker, er vi ikke i stand til at indhente tilladelser fra alle. Hvis du har spørgsmål herom kan du kontakte os på gdpr@roskilde-festival.dk.

Sociale medier, voice assistent og tredjepart-plugins

  • Når du poster et billede på Instagram og tagger det #RF19, giver du os lov til at vise det på vores storskærme ved Orange Scene og Arena. Vi foretager en screening af billederne, og vi foretrækker billeder med glade ansigter og hyggelige øjeblikke. Hvis ikke du har lyst til at optræde på skærmene, kan du gøre dine posts private, lade være med at bruge #RF19, eller give os besked på gdpr@roskilde-festival.dk – så sørger vi for, at du bliver udeladt.
  • Når du besøger en Facebookside, som er ejet af Roskilde Festival, samler Facebook data om dit besøg og din interaktion med vores sider. Denne funktion bruger vi til at målrette digitale reklamer til dig på Facebook. Det gør vi, fordi du har vist interesse for vores festival, og fordi vi ønsker at holde dig opdateret om vores program, billetter, donationer og meget mere. Alle brugere er anonyme over for os.
  • Når du besøger vores hjemmeside eller bruger vores app, kan du oprette forbindelse til din Facebook-konto. Gennem forbindelsen til Facebook kan du gemme dine favoritkunstnere og lave dit eget skræddersyede program. Formålet med denne funktion er primært at forbedre din festivaloplevelse, men vi bruger også disse data til at tilrettelægge sikkerhedsforanstaltninger på baggrund af det forventede deltagerfremmøde ved koncerterne. Alle brugere er anonyme over for os.
  • Sammen med Hello Great works har vi designet og udviklet en voice assistent til Roskilde Festival 2019 gennem Googles Dialogflow. Dialogflow er et sæt af API'er til talebehandling. Dialogflow drives af Google. Roskilde Festival hverken gemmer eller optager dig, når du interagerer med assistenten. Du kan læse mere om, hvordan Google samler og anvender din data gennem deres services her, hvis du vælger at benytte assistenten.

Chip armbånd

Hvis du ikke opretter en profil til chippen:

  • Vælger du ikke at oprette en profil i appen ‘RF Wallet’ har vi ingen personlig data om dig.
  • Vi kan ikke tracke dig via chippen, eller se hvor du er på noget givent tidspunkt.
  • Der bliver i år på festivalen lavet test af publikumsstrømme ved udvalgte porte, hvor du vil få skannet dit armbånd. Her vil al data være anonym, hvis du ikke har oprettet en profil i appen ‘RF Wallet’. Data vil udelukkende blive anvendt til statistiske formål, med henblik på at dimensionere portene bedre.

Hvis du opretter en profil til chippen:

  • Hvis du vælger at oprette en profil i appen ‘RF Wallet’ kender vi dit navn, e-mail, adresse og telefonnummer. Disse oplysninger gemmer vi, for at kunne hjælpe ved supporthenvendelser.
  • Hvis du vælger at koble dit betalingskort til appen og derved til dit chiparmbånd, beder vi også om dit kontonummer og/eller kreditkortnummer. Roskilde Festival kan ikke se dine betalingsoplysninger, og oplysningerne er sikret hos DIBS som er gateway-leverandør.
  • Hvis du køber noget i en bod på festivalen med dit chiparmbånd, kan vi se hvor chiparmbåndet er brugt, tidspunktet for transaktionen, produktet der er købt og beløbet, der er købt for. Vi anvender data til potentiel rekonstruktion af eventuelle værdier på armbåndet, hvis man som gæst henvender sig og har fået stjålet sit armbånd. Til statistiske formål anvender vi udelukkende data i anonymiseret format.
  • Hvis du bruger chiparmbåndet ved aflevering og/eller indløsning af genbrugsglas, vil vi kunne se antallet af krus, samtidigt med lokationen og tidspunktet for denne udveksling. Vi anvender udelukkende data til statistiske formål.
  • Der bliver i år på festivalen lavet test af publikumsstrømme ved udvalgte porte, hvor man vil få skannet sit armbånd. Data om tidspunkt og lokation bliver her indsamlet. Data vil udelukkende blive anvendt til statistiske formål, med det henblik at dimensionere portene bedre.
  • Chippen indeholder ikke tracking og vi kan derfor ikke tracke dig, eller se hvor du er på noget givent tidspunkt. Vi kan kun se, hvor du har bevæget dig, hvis dit armbånd er blevet scannet i forbindelse med en test (se ovenfor).
  • Al personlig data vil blive anonymiseret d. 31. juli, medmindre du stadig har penge liggende på dit armbånd. I det tilfælde gemmer vi din data til d. 30. september for at kunne tilbagebetale dem til dig. Lykkes det ikke, gemmer vi din data til d. 31. december. Herefter slettes al personlig data, så kun summen af den indsamlede data er tilbage. Dine penge bliver stående på din chiparmbåndsprofil og vil herefter kunne blive udbetalt ved henvendelse til Roskilde Festival med den fysiske chip.
  • Ud over Roskilde Festival har kun OnlinePOS og VenueManager adgang til data. VenueManager bruger data til at bestemme, om en festivaldeltager er tildelt den rettighed, der skal bruges i den pågældende situation. Det kunne fx være adgang igennem porte. OnlinePOS bruger data til at gennemføre en transaktion i vores kasseapparater. De kan ikke anvende data på anden måde end aftalt med Roskilde Festival. 

  • Data, der ligger i Roskilde Festivals besiddelse, er låst inde, beskyttet bag passwords, dubleret – og det samme er tilfældet hos vores to databehandlere. Vi arbejder tæt sammen med leverandørerne og holder øje med, at de overholder aftalerne.

  • Hvis du vil have udleveret og/eller slettet din data, kontakt da gdpr@roskilde-festival.dk.