Q&A: HVORFOR SKAL FORENINGEN ROSKILDE FESTIVAL VOKSE?

Som almennyttig forening står Foreningen Roskilde Festival overfor en særdeles vigtig opgave med at bringe både festivalen og dens fællesskab godt igennem Corona-krisen og videre i en ny virkelighed. Derfor har foreningens bestyrelse foreslået at ændre vedtægterne, så det fremover vil være muligt for flere at blive medlem af foreningen og dermed styrke medlemsfundamentet. Det har givet anledning til en del spørgsmål. Vi har samlet dem og bedt bestyrelsesformand Lars Frelle svare her.

 

Først: Hvad er sammenhængen mellem Foreningen Roskilde Festival og begivenheden Roskilde Festival?
Lars Frelle (LF): Foreningen Roskilde Festival arrangerer begivenheden Roskilde Festival og udgør den juridiske ramme omkring festivalen. Med vores forslag ønsker vi, at foreningen bliver den organisatoriske ramme omkring frivilligheden og på den måde sikrer den sammenhæng, som i dag kan være lidt svær at se og forstå.

Kan du uddybe motivationen bag jeres forslag?
LF: Meget kort handler det om at styrke vores forening, både i størrelse og i sammensætning, så den er gearet til fremtiden. Som forening står vi bag Danmarks største og mest betydningsfulde kulturbegivenhed. 130.000 mennesker samles på Roskilde Festival hvert år. Omkring 30.000 er frivillige. Af dem er 1.264 medlemmer af foreningen. Det holder ikke i længden. Vi har brug for en forening, der afspejler festivalen - det engagement og den mangfoldighed, der giver os den styrke der hvert år får det umulige til at lykkes, og gør os til det vi er. Det gør foreningen ikke i dag. Et medlemskab i vores forening er lig med medejerskab og mulighed for aktiv deltagelse i medlemsdemokratiet og foreningens udvikling. Derfor skal både deltagere/betalende publikum og samarbejdspartnere have mulighed for at blive medlem. For alle er vigtige og nødvendige for at vi kan lykkes.

Hvilken forskel vil det gøre at få flere medlemmer i foreningen?
LF: Det vil gøre en stor forskel. Medlemstallet i en forening betyder noget ift. den legitimitet og gennemslagskraft, den har i omverden. Vi står lige nu overfor en stor udfordring, hvor vi har behov for opbakning og hjælp til at komme igennem en corona-krise, der rammer vores hovedaktivitet hårdt. Det betyder noget, at den opbakning vi har, også afspejler sig i en foreningsmodel, der er bredt anerkendt og forstået i DK, som rammen omkring frivillighed og engagement. I det perspektiv   er det ikke hensigtsmæssigt, at der er så stor forskel på antallet af medlemmer i foreningen ift. Roskilde Festivals størrelse. Jeg er også overbevist om, at en større forening vil betyde, at vi får en mere mangfoldig og dynamisk forening, der vil være et stærkere fundament for vores udvikling i en usikker fremtid.

Er der ikke en risiko for, at deltagere og samarbejdspartnere ’overtager foreningen’, når de kan blive medlemmer?
LF: Nej, det mener jeg ikke, at der er. Vi er en forening og en festival, der grundlæggende er baseret på tillid og tiltro til, at alle, der er del af festivalen, vil det bedste for fællesskabet. Det må vi ikke fravige. Samtidig er det vigtigt for os, at foreningen bevarer sin forankring i frivilligheden. Derfor lægger vi i forslaget også op til, at foreningens frivillige har seks medlemmer i bestyrelsen, mens deltagere og partnere, hver vil kunne stemme henholdsvis et og tre medlemmer per gruppe ind. Det er således fortsat frivilligheden, der udgør majoriteten i bestyrelsen, samtidig med at vi åbner bestyrelsen op for andre engagerede i vores bestyrelse, der vil bidrage med andre vigtige perspektiver til den strategiske udvikling.

En del af forslaget omhandler obligatorisk medlemskab af foreningen for de frivillige, der er engageret i Foreningen Roskilde Festival. Hvorfor nu det?
LF: I virkeligheden har jeg lyst til at svare: Hvorfor ikke? I stort set alle andre foreninger i Danmark er det helt normalt, at man skal være medlem for at være frivillig. Sådan har det bare ikke været hos os. Det betyder som jeg allerede har været inde på, at vores forening hverken i størrelse eller i medlemssammensætning spejler det engagement, som er en forudsætning for, at vi lykkes. Eller man kan sige at foreningen i dag ikke udgør den organisatoriske ramme omkring frivilligheden på festivalen. Det mener vi er en fejl. Det rammer os på vores legitimitet, at vi ikke har den afspejling og den klare sammenhæng – og den klarhed har vi brug for – også i forhold til vores omverden. Ikke mindst i svære tider som nu.

Er det ikke imod festivalens værdier at gøre medlemskabet obligatorisk?
LF: Det mener vi ikke. Festivalens værdier handler om at gøre en forskel i verden i fællesskab og være der for hinanden gennem frivilligt engagement i festivalen. Det mener vi, forslaget bakker op omkring, da det er en styrkelse af vores forening som organisatorisk ramme omkring engagementet og frivilligheden.

Betyder vedtægtsændringen, at man skal betale kontingent for at få lov til at lægge en frivillig indsats?
LF: Både og. Hvis man vil være frivillig i Foreningen Roskilde Festival, vil det være en forudsætning, at man bliver medlem af foreningen, og det vil kræve et kontingent. Hvis man er frivillig i en af de andre foreninger, der er med til at skabe Roskilde Festival, vil kontingentet ikke være en forudsætning, da medlemskabet så ikke er obligatorisk.

Handler det så ikke bare om at få flere penge i kassen?
LF: Nej. Vedtægtsændringen er først og fremmest foreslået for at sikre en forening, der bedre afspejler det samlede engagement i og omkring festivalen. Men den økonomi, der vil følge med det obligatoriske medlemskab, vil selvfølgelig bidrage til foreningens drift.

Antal medlemmer af Foreningen Roskilde Festival


2015:
329
2016 pr. 1. august: 1139
2017 pr. 1 august: 1735
2018 pr. 1. august: 2316
2019 pr. 1. august: 2525
2020 pr. 1. august: 2190
2021 pr. 11. marts: 1440

Hvorfor foreslå en vedtægtsændring, der aktivt gør forskel på Foreningen Roskilde Festivals frivillige og frivillige fra andre foreninger?
LF: Mange frivillige i de øvrige foreninger betaler allerede kontingent i den forening, de er frivillige for. Derfor har vi vurderet, at de ikke også skal være omfattet af forslaget om obligatorisk medlemskab. Det betyder ikke, at de ikke kan blive medlemmer. Det kan de netop godt. Og det håber jeg da, at mange kan se fordelene ved. Måske endda endnu flere end i dag, da målet jo netop er at åbne og udvikle foreningen som et attraktivt og meningsfuldt fællesskab.

Gør det overhovedet en forskel, at der er flere medlemmer, hvis de alligevel ikke er aktive, men kun er medlemmer, fordi det er obligatorisk?
LF: Vi skal huske på, at vores medlemmer netop er aktive, idet de er frivillige. Forslaget kommer netop af vores ønske om at det engagement vil udfolde sig i en helårsaktiv forening, der kan og skal udvikle nye aktiviteter ud over hovedbegivenheden. En del af bestyrelsens opgave fremover bliver derfor også at fortsætte den udvikling, der allerede er sat gang i, så vi rækker mere ud og giver mulighed for at frivillige kan engagere sig bredere i nye projekter og initiativer. Vi har et fantastisk potentiale for at løfte vores fællesskab ind i en fremtid og styrke den organisatoriske tilknytning for alle frivillige i foreningsfællesskabet og dermed styrke fundamentet for fastholdelse og rekruttering af frivillige.

Men har frivillige ikke bidraget nok, når de allerede lægger gratis arbejdskraft og feriedage i festivalen?
LF: Ingen tvivl om at alle frivillige på Roskilde Festival bidrager med et kæmpe engagement. Det er vi meget taknemmelige for. Men forslaget skal nu heller ikke ses som manglende anerkendelse af den indsats, som frivillige lægger - tværtimod. Det er en mulighed for at samle frivilligheden i foreningen og knytte festival og forening sammen og skabe et stærkere fællesskab. Og dermed også en måde at sikre, at vi også fremadrettet har en forening, der kan sikre de rigtige rammer om festivalen og frivilligheden. Det er faktisk en retning og et ønske, som er sat af frivillige på en række workshops, henover de senere år. Vi har i bestyrelsen drøftet det indgående og anerkender at det ville være lettere, hvis blot et medlemskab kunne være gratis – det tillader lovgivningen ikke, når vi er en indsamlingsorganisation.

Kunne man ikke få flere frivillige ind i foreningen på en anden måde, hvor det ikke er et krav?
LF: Grundlæggende synes jeg, det er vigtigt at holde sig for øje, at det er helt i overensstemmelse med den danske foreningsmodel, at man er medlem i den forening, hvor man er frivillig. Medlemskabet er en opbakning til det fællesskab, du bliver en del af og giver det enkelte medlem et medejerskab af foreningen, som er en grundlæggende værdi, vi værner om. På samme måde som fodboldtræneren er medlem af fodboldklubben. Det skulle måske nok have været sådan fra starten – det var det ikke, men det vil vi gerne rette op på nu.

Hvorfor koster det penge at være medlem af foreningen?
LF: Det hænger sammen med, at Foreningen Roskilde Festival er godkendt som indsamlingsorganisation. Med det følger et krav om, at der skal være et minimumskontingent på 100 kr. Beløbet er fastsat som det beløb, det koster pr. medlem at administrere.

Og hvad får man så for de 100 kr. man betaler i kontingent?
LF: Generelt synes jeg, man skal passe på med at tale om noget-for-noget, uanset om man er medlem af en forening, eller om man er frivillig. Det sagt, så får man helt grundlæggende en forening, der står på et stærkere fundament ift. at skulle arrangere den festival, man er frivillig på. Derudover får man selvfølgelig muligheden for at engagere sig endnu mere i udviklingen af festivalen og ikke mindst udvikle andre og nye aktiviteter igennem hele året. Det kan være udfoldelse af program i andre events og platforme, deltagelse i donationsarbejdet eller udvikling af særlige indsatser som Orange Together, hvor vores erfaringer kan bringes i spil og gøre en forskel i vores omverden. Sidst men ikke mindst er man med til at støtte et almennyttigt fællesskab. Og styrke vores festival-fællesskab i en svær tid.

Men udelukker man ikke en masse unge mennesker, der ikke nødvendigvis har 100 kr. til rådighed?
LF: Det tror vi ikke, men vi er opmærksomme på at holde udgiften så langt nede som muligt. Det er derfor, at vi har foreslået, at kontingentet ikke skal være mere end de 100 kr. som er det minimumsbeløb vi er forpligtet til at opkræve i kontingent som indsamlingsorganisation.

Vil det pålægge rekrutteringsansvarlige en større administrativ opgave, hvis forslaget stemmes igennem?
LF: Nej, det vil det ikke. Den administrative opgave vil blive IT-understøttet, lidt ligesom vi allerede i dag samkører medlemskab i foreningen med registreringen i People, men optimeret. Den endelige løsning er naturligvis ikke besluttet endnu, så det kommer vi tilbage til.  

Hvad vil det koste i administration?
LF: Umiddelbart vil det ikke koste mere i etableringsomkostninger, end udgiften til udbygning af administrationssystemet. Kontingentet skal være med til at dække driften. Men det skal ses i sammenhæng med det behov, der er for at udvikle på vores understøttelse af fællesskabet omkring festivalen i det hele taget, hvor ambitionen er at styrke kommunikation og nærhed igennem hele året. Det er det, vi tager første skridt til nu.

Skal man nægte en frivillig adgang på festivalen, hvis personen ikke har betalt kontingent?
LF: Der er et meget specifikt spørgsmål og en situation, vi selvfølgelig skal have udviklet mere præcise retningslinjer for, hvis forslaget bliver vedtaget. Mit umiddelbare bud vil være, at det helt naturligt bliver en forudsætning for at få adgang til information, check-in mm. at du er meldt ind i foreningen.