Maden smager bare bedre på Roskilde Festival. Men smager festivalmad også godt derhjemme? Eller er det ligesom, når Retsina fra turen til Kos bare ikke er lige så lækkert læskende i Brønshøj?

Vi vil vove den påstand, at festivalmad også smager godt derhjemme (om end måske ikke helt SÅ godt som på festival) for der er sket rigtigt meget godt med festivalfødevarekulturen, siden man ikke kunne få andet end burger og fritter.