ROSKILDE FESTIVAL DIY CONCERTS

Selv når du ‘gør det selv’, er det ikke en rigtig festival uden koncerter, vel? Derfor inviteres du hermed til en omgang 'Roskilde Festival DIY Concerts’.

Roskilde Festival DIY Concerts er en AR-app (augmented reality) skabt specielt til Roskilde Festival - do it yourself. Med app’en kan du opleve Tessa og Artigeardit optræde med numrene "Ben" og "Bål" og "Den værste" og "Gothersgade" henholdsvis. Alt sammen i din stue, i din baghave eller hvor du nu end synes. Her kan du optræde sammen med kunstnerne og optage det hele med din kameraet på din telefon.

Normalt donerer vi alt overskud fra festivalen til vores velgørenhedsarbejde primært til børn og unge – men uden en festival har vi intet at give videre. Derfor vil det også være muligt at give en donation i app’en ved at købe et støttearmbånd eller ved at donere et valgfrit beløb med MobilePay.

Download app'en til iPhone og Android

 

Kun tilgængelig fredag d. 3. juli og lørdag d. 4. juli.

En trin for trin-guide til Roskilde Festival DIY concerts

1. Åbn app’en og vælg den koncert du ønsker at se.

2. Slå lydløs fra og skru op for lyden.

3. Find et godt sted – helst med masser af plads – og scan rummet omkring dig, så du kan se området blive fremhævet.

4. Tryk på din skærm og lad koncerten begynde. Brug den hvide knap til at tage et billede, mens du optræder sammen med kunstnerne. Brug din telefons skærmoptagelse, hvis du vil fange løjerne på video.

5. Billeder og video gemmes automatisk på din telefon, så du kan dele din oplevelse. Husk at bruge #RF20 eller @roskildefestival, når du deler.