ERIKA DE CASIER

Silkeblød og sødlig R&B der få dig til at svaje


"I just wanna do my thing," lyder omkvædet i en af Erika de Casiers sange. En sang om at finde friheden og om at acceptere sig selv som man er.

Erika de Casier har skrevet sangen, produceret den og udgivet den på sit eget pladeselskab, Independent Jeep Music.

Med andre ord: Hun er en selvskabt kunstner.

Vi lærte først Erika de Casier at kende som en del af den mørke og sensuelle R&B-duo Saint Cava, der optrådte på Roskilde Festival i 2015.

Som soloartist går Erika i en lidt anden retning. Helt i front har vi stadig Erikas luftige, kærlige vokal til at kæle for vores ører. Musikken finder inspiration i 90'ernes R&B-musik med nostalgiske lyde, der løber gennem det hele. Samtidig har det en tidløs kvalitet over sig.

Den portugisiskfødte kunstner (hun kom til Danmark som barn) udgav sit solodebutalbum i 2019. Hun kalder det Essentials - fordi, ja, lyden i bund og grund er, hvad hun voksede op med, og hvad hun stadig elsker den dag i dag.

Erika de Casiers lyd er både sexet og hypnotiserende – som en sirenes kald til søs. Hendes groovy bølger vil holde båden vuggende fra side til side.