Find kunstnere
Spotify
Facebook
Bandcamp

Hårdtslående metallisk støjrock – leveret med blot trommer og bas


Er du klar til en gang drum and bass – på den hårdt rockende facon?

JABBA er en power-duo fra Norge med ekstra vægt på power. De spiller ekspansiv, knytnævehård støjrock med alle de rigtige breaks og drops, og ja, de brager igennem armeret med blot trommer, bas og vred vokal.

Duoens musik trækker tråde til både (punket) hård rock og metal. Og sikke et rabalder de kan lave!

Hvis du elsker støjen og energien fra bands som Melvins og Helmet eller groovet fra amerikansk sydstatsmetal, så er JABBA lige noget for dig.

De to medlemmer i JABBA – Rolf Ole Rydeng Jenssen (bas/vokal) og Lars-Erik Kroken Mikkelsen (trommer) – har spillet i band sammen i over 10 år. Og det kan man høre! Deres lyd er lige-i-skabet tight, tung og groovy som bare f***** – og den vil få dit blod i kog og dit hoved til at nikke med i takt.

JABBA udgav deres debutalbum, VICE, i 2017, og i januar 2020 fik vi deres anden fuldlængde, Cool.