Kunstnerisk bæredygtighed handler for os om at skabe forandring og udvikling i kulturlivet og samtidig skubbe på en mere ligeværdig adgang til både at fremføre og opleve kunsten.

Kunsten kan sætte perspektiv på det, vi ellers ikke se. Vi har en rolle i at styrke kunstens position i samfundet, og vi støtter aktivt de kunstneriske vækstlag og stiller festivalen til rådighed for nye kunstneriske møder, formater og eksperimenter.

Her kan du læse om vores mål og indsatsområder, der skal bidrage til at skabe bæredygtig udvikling inden for kunsten.

Emner på denne side:

  • Platform for nye stemmer
  • Donationer til vækstlagene
  • Kunstnerisk innovation
  • Kønsbalancen på plakaten
  • Ansvarlig kuratering
  • Frivillighed og uddannelse

Platform for nye stemmer

Vi har en forpligtelse til at bruge festivalen som en platform, der kan skabe opmærksomhed om de unge kunstnere, som endnu ikke får den fortjente eksponering. Vores programlægning hviler samtidig på en overbevisning om, at det er de nyskabende kunstnere og debattører fra de yngre, kreative vækstlag, der bærer de mest samfundsrelevante dagsordener frem.

Talentudvikling og vækstlagsindsatser kommer i mange formater og engagerende udklædninger. Hvert år debuterer cirka 40 bands og solister på vores vækstlagsscener Rising og Countdown.

Her møder de ofte karrierens største publikum. Nephew, Jada, MØ, The Minds of 99, Phlake, Baby in Vain, Silvana Imam og Benal er nogle af dem, som betrådte vores mindre scener, før de fik gennembruddet og siden erobrede større scener.

Også vores program for kunst og aktivisme understøtter vækstlagene.

I 2019 skabte nyuddannede kunstnere som Alexander Tillegreen, Ida Sønder Thorhauge og Biba Fibiger værker og installationer via vores partnerskab med Bikubenfondens atelierprogram for unge kunstnere, mens programpartnerskaber med spirende foreninger som Ordskælv, SEIN, Turning Tables og Den Grønne Studenterbevægelse gav taletid til nye unge stemmer i kulturen.

I de senere år har vi udforsket aktivistiske skoleformer for vækstlagene.

Sammen med dagbladet Information har vi tilbudt intensive kursusforløb om demokratisk deltagelse og aktivisme, og gennem partnerskabet med designkollektivet Public Works har vi afholdt sommerskoler om bæredygtighed og aktivisme i byudvikling med deltagelse af studerende fra otte forskellige lande.

Donationer til vækstlagene

Gennem vores donationspulje til kunstneriske vækstlag kan vi støtte idéer og initiativer, som kan spire og skubbe kunsten og samfundet nye steder hen. På den måde skaber det økonomiske overskud fra festivalen grobund for nye idéer.

Eksempler er donationer til blandt andre den svenske musiklejr Popkollo, det Roskilde-lokale musikkollektiv Club T-Rex, ungdomsmediet SEIN, netværket Women in Live Music og musikfællesskaberne Musikstarter og She Can Play.

Du kan få overblikket over de seneste års donationer til de kunstneriske vækstlag i Årsskrift 2019 (side 42) og Årsskrift 2018 (side 32)

Kunstnerisk innovation

Vi opfatter kunstnere som samarbejdspartnere, og vi stræber efter at udvikle værker og installationer i tæt samarbejde med kunstnerne. Samtidig indretter vi festivalpladsen, så den understøtter nye kunstneriske oplevelser.

På den måde bliver festivalbyen en kreativ legeplads og et udviklingsrum, hvor nye idéer opstår og realiseres.

Oplevelsesrum som Gloria, Klub Rå,og Amberium er nogle af de projekter, der har leget med indhold, scenografier og interaktionen mellem kunst og deltagere.

De flere kilometer graffitiværker på festivalbyens facader og hegn skabes på stedet i et fællesskab bestående af over 100 kunstnere fra hele verden, og Claudia Comtes seks meter høje træstammeinstallation ME WE blev skabt til festivalen i 2019 i samarbejde med Copenhagen Contemporary og er siden opstillet i fritidslandsskabet Milen syd for Roskilde.

Andre projekter skaber vi gennem partnerskaber med andre kulturinstitutioner, hvor erfaringer, viden og idéer på tværs skaber nye typer oplevelser.

Forestillingen The Real Raw, lavet i samarbejde med Det Kongelige Teater, nedbrød grænserne mellem stilarter som støjrock og moderne dans, og sammen med Betty Nansen Teatret har vi udviklet koncertformatet Iscenesat, hvor kunstnere som When Saints Go Machine, Bisse og Iris Gold har bragt musik og teater sammen i nye eksperimenterende møder.

Kønsbalancen på plakaten

Færre kvinder end mænd vælger vejen som professionel musiker, og når kønsfordelingen i musikbranchen ikke afspejler befolkningens sammensætning, går vi glip af fremtidens talenter.

Festivaler og spillesteder er afhængige af udbuddet af kunstnere og er sidste stop i en længere fødekæde, der for den enkelte musiker strækker sig fra musikskolerne i ungdomsårene og frem til karrierevalget som professionel udøvende musiker. Derfor kan vi vælge mellem færre kvindelige musikere end mandlige, når vi sammensætter programmet.

Vi har et medansvar for at påvirke ubalancen. Vi koncentrerer vores indsatser om støtte til de kunstneriske vækstlag gennem kuratering og donationer, og på vores scener prioriterer vi kvindelige kunstnere, der fungerer som stærke rollemodeller.

Endeligt er menings- og erfaringsudveksling et middel til forandring. Derfor deltager vi i debatter og netværk og bruger festivalen som en platform til at skabe opmærksomhed om køn og ligestilling.

Læs hvad vi gør for at påvirke kønsbalancen.

Ansvarlig kuratering

Kunstnerne er medskabere af festivalen, der er med til at give gæsterne de store oplevelser. Ikke kun på musikscenerne, men også gennem alle de performances, værker og installationer, der indgår i billetkøbernes samlede oplevelse.

Kunst koster penge, og kunstnerne skal have en indtjening på deres arbejde og værker, uanset hvor i branchens fødekæde, de befinder sig. Kunstnerne skal derfor medvirke på fair vilkår.

Det betyder, at kunstnerne honoreres i henhold til branchens aftalte standardsatser eller i samråd branchernes faglige organisationer. Samtidig tilbyder vi ordentlige forhold på selve festivalen i form af sikre faciliteter, tekniske forhold og forplejning.

Gennem samproduktioner med f.eks. museer, kunsthaller, teatre og spillesteder kan vi tilbyde kunstnerne et bredere og større publikum, end hvad der muligt i løbet af otte dages festival om året.

Samtidig giver samproduktionerne mulighed for længere arbejdsperioder og dermed yderligere fordybelse og udvikling i den kunstneriske proces.

Frivillighed og uddannelse

Kunsten skabes ikke alene scenerne. Kunstnerne er omgivet af projektledere, kuratorer og teknikere, der koordinerer og skaber de understøttende lyd- og lysoplevelser.

Nogle af dem er engageret som frivillige. Frivilligheden kan give praktisk erfaring med større projekter og også ledelsesværktøjer, der kan anvendes som afsæt til at etablere eller udvikle sig professionelt i kulturbranchen.

Sammen med den amerikanske højtalerproducent Meyer Sound har vi skabt et uddannelsesforløb inden for lydproduktion.

Her deltager cirka 30 freelance-lydteknikere i et uddannelsesforløb med fokus på blandt andet konflikthåndtering, samskabelse, sociale relationer, højttalerdesign og lydmåling.

Gennem uddannelsen kan deltagerne, der er i alderen 20-50 år og kommer fra lande som Sverige, Island, Tyskland, New Zealand, Libyen og Danmark, styrke deres netværk, dele erfaringer og få adgang til at afprøve deres færdigheder på et højt niveau på festivalen. 

Samtidig kan forløbet forny branchen gennem bredere funderede færdigheder og fokus på medarbejdernes rettigheder og samtidig bidrage til at påvirke diversiteten og kønsbalancen i en ofte ganske mandepræget verden.

Derudover har vi samarbejdet med SMK om uddannelse af kunstformidlere.