KØNSBALANCEN

Hvad vi gør for at få flere kvinder til at vælge en karriere som musiker? Få svar på dine spørgsmål om kønsbalancen i programmet her.

Hvorfor er der færre kvinder end mænd i programmet?
Færre kvinder end mænd vælger vejen som professionel musiker. Festivaler og spillesteder er afhængige af udbuddet af kunstnere og er sidste stop i en længere fødekæde, der for den enkelte musiker strækker sig fra musikskolerne i ungdomsårene og frem til karrierevalget som professionel udøvende musiker.

Erfaringerne tyder på, at pigerne/kvinderne i højere grad falder fra end deres mandlige kollegaer. Derfor kan vi vælge mellem færre kvindelige musikere end mandlige, når vi sammensætter årets program.

Desuden er der en lavere repræsentation af kvindelige musikere i nogle af de genrer (f.eks. metal, punk) og geografiske regioner, som Roskilde Festival ønsker at præsenterer på scenerne, som en del af vores bestræbelse på at have høj diversitet i programmet på mange fronter.

Er det et problem, at der er færre kvindelige musikere?
Ja. Musikalsk talent afhænger ikke af køn. Så når kønsfordelingen i musikbranchen ikke afspejler befolkningens sammensætning, går vi glip af fremtidens talenter.

Hvad gør I for at ændre den skæve kønsbalance?
Vi koncentrerer vores indsatser om de kunstneriske vækstlag, om rollemodeller og på menings- og erfaringsudveksling.

• Forandring i de kunstneriske vækstlag
  Forandring bør ske langt tidligere i musikbranchens fødekæde. Vi har et medansvar for den udvikling og fastholdelse af talenter, der starter i ungdomslivet og musikskolerne og måske en dag fører til en optræden på Roskilde Festival.
  
  Vi har oprettet en donationspulje, der yder økonomisk støtte til unge kunstnere og arrangører. I de senere år har vi støttet talentudvikling på en lang række undergrundsklubber, spillesteder og foreninger, herunder initiativer som She Can Play, Popkollo, kollektivet KOSO og partnerskab med Ungdomsringen om Musikstarter for 13-18-årige. Se de seneste års donationer til kunstneriske vækstlag i vores årsskrift. 
  
  På vores to vækstlagsscener præsenterer vi årligt 40 koncerter med morgendagens kunstnere. MØ mødte f.eks. karrierens første store publikum på vores vækstlagsscene tilbage i 2013.
  
  Det er på disse scener, at vi kan bygge broen fra det spirende vækstlag til de store scener. Det gør vi ved blandt andet at give unge kunstnere et rygstød til kommende turnéer og interesse fra udlandet. Derfor er det også ekstra vigtigt, at vi her giver plads til de bedste kvindelige musikere, som vi kan finde fra de nordiske lande.
  

• Forandring gennem rollemodeller
  Kunst kan være et redskab til forandring, og en koncert på Roskilde Festival kan skubbe til den offentlige forståelse af, at færre kvinder end mænd vælger en karriere som musiker. Derfor prioriterer vi kvindelige kunstnere, der fungerer som stærke rollemodeller.
  
  Læs mere om årets kunstnere her.
  
  
• Forandring gennem dialog
  Menings- og erfaringsudveksling er et middel til forandring. Vi har selv brug for at blive klogere, og vi deler ud af vores erfaringer. Derfor deltager vi året rundt i debatter og netværk, og vi bruger festivalen som en platform til at skabe opmærksomhed om køn og ligestilling.
  
  Vores bookere deltager i paneldebatter på branchefestivaler som Eurosonic, Spot, hos Keychance og hos NGO’en Freemuse, og har tillige bidraget til debatten med debatindlæg om emnet.
  
  Festivalen er samtidig et mødested for musik, kunst og social bevidsthed, hvor vi kan skubbe til hinandens meninger og bryde fastlåste vaner. Vi har her sat fokus på emner som køn, ligestilling og seksualitet i og uden for musikbranchen, bl.a. i samarbejde med Freemuse, Dansk Kvindesamfund og Sex & Samfund. 

Bruger i kønskvoter i programmet?
Nej. Kønsbevidstheden i programlægningen er en del af en bredere vægtning af diversitet og kunstnerisk kvalitet. Vi ønsker at fremstå som en platform for nye idéer og konfronterer deltagerne med oplevelser, som de ikke på forhånd vidste, at de ville have.

Vi tror ikke, at kvoter for mænd, kvinder og ikke-binære kunstnere ændrer den strukturelle ubalance i kønsfordelingen på længere sigt. Indførelse af en kvote på f.eks. 50 % kvinder vil for vores vedkommende mest være til gavn for vores omdømme, men vil ikke gavne kunsten og kunstnerne i fremtiden.

Der skal andre indsatser til - egentlig forandring skal ske i vækstlagsstøtte, gennem rollemodeller og gennem vedholdende fokus på problematikken.

Hvor mange procent udgør kvinderne i programmet?
Procentberegning alene får ikke flere piger til at vælge en karriere som musiker, og procenterne forklarer os ikke, hvorfor balancen er skæv, og hvordan den kan ændres.

Derfor beregner vi ikke selv procentfordelingen mellem kvinder, mænd og ikke-binære kunstnere, da procentberegning ikke understøtter kriterierne for vores programlægning.

Procentberegninger – og sammenligninger af disse på tværs af år og arrangementer - er nemme at forholde sig til. Men procenterne fortæller udelukkende, at kvinderne er i undertal, hvilket har været veldokumenteret og debatteret siden 2012.

Kun handlinger, konkrete indsatser og deling af viden kan skubbe kønsbalancen i den rigtige retning. Derfor opfordrer vi til, at dialogen om kønsbalancen ikke alene tager afsæt i procentsatser, men suppleres med bidrag, der belyser tendenserne eller konstruktivt bidrager til forandringer.

Hvad er jeres holdning til Keychange-initiativet og deres mål om at nå 50/50-procent kønsfordeling i 2022?
Vi håber, at festivalerne får succes med at nå deres erklærede mål. Vi har valgt ikke at skrive under på erklæringen eller på anden vis lægge os fast på en konkret procentsats for kønsfordelingen (læs hvorfor ovenfor).

KeyChange-initiativets styrke er, at det fra start har fået rigtig godt fat i vækstlagsfestivalerne. Det er her, de spirende kunstnere ofte spottes på tværs af landegrænserne. Vi har derfor vist vores støtte til initiativet gennem en donation på 10.000 euro, ligesom vi løbende er i dialog med lederne hos Keychange og har deltaget i debatter hos initiativet.

Hvordan er kønsbalancen?
En rapport viste i 2012, at mænd er i overtal i den rytmiske del af den danske livemusikbranche med en kønsfordeling på 80/20 på tværs af faggrupper som musikere, undervisere, beslutningstagere og bookere. Bag rapporten stod Dansk Artist Forbund, Dansk Musiker Forbund, Danske Populær Autorer og DJBFA Danske Sangskrivere og Komponister.

Jyllands-Posten, 28. januar 2018
»Det er altså ikke en naturlov, at det er drengene, der spiller trommer, bas og guitar«