ALDERSKRAV: Min. 18 år
SPROGKRAV: Du skal kunne skrive, læse og tale Engelsk (og gerne tysk).
Vil du opleve at være helt tæt på den kunstneriske proces hos en verdenskendt kunstner? Så skal du være med på byggeholdet som skal hjælpe Katharina Grosse med at etablerer sit 2300 kvm. store værk på årets Roskilde Festival!
Katharina Grosse vil indtage et større campingområde, hvor hun med spraymaling vil male et 2300 kvm. stort farverigt dansegulv. Dansegulvet bliver et markant samlingspunkt på Roskilde Festival, og det er Katahrina Grosses forhåbning, at det bidrager til en følelse af fællesskab, nærvær og sammenhold – nøgleord i årets team Solidarity – Time to act! Gennem hele festivalen vil dansegulvet danne scene for flere events og performances. Nogle er planlagt, andre vil opstå af sig selv.
OM INDSATSEN
Byggeholdet skal arbejde tæt sammen med Katahrina Grosse og hendes team, hvilket betyder, at man vil være med på første parket i forhold til værkets tilblivelse og den kunstneriske proces omkring det.
I praksis vil man skulle holde slanger, så vi undgår, at den våde maling bliver tværet ud. Man skal også være med til at skifte maling, vaske grej og være runner. Udover det, vil der være generelt forefaldende arbejde i forhold til skabelsesprocessen. Sagt populært, vil man blive en aktiv flue på væggen.
VI SØGER
Vi skal bruge 6 personer i alt, hvoraf den ene vil fungere som byggeleder. Man skal kunne arbejde hver dag mellem den 11. juni til og med den 21. juni, knap 10 timer hver dag. Det betyder, at man lægger sin frivillige indsats før festivalen er startet. Rollemæssigt er alle på byggeholdet Festivalfrivillig32, hvilket dækker over, at man vil få forplejning mens man er på arbejde, mulighed for overnatning under festivalen i Volunteer Camping og årets frivillig t-shirt.
INTERESSERET?
Så hvis du har interesse i at få et indblik i, hvad det vil sige at arbejde med en verdenskendt billedkunstner, der arbejder i en geografisk stor skala, så skal du melde dig til her!
I din ansøgning må du meget gerne fortælle lidt om dine erfaringer, og det er en fordel, hvis man er interesseret i kunst og kunstprocesser. Send din ansøgning til Nanna.boetkjaer@roskilde-festival.dk.
På dette link kan man se et værk hun lavede for et par år siden, for at få en forståelse for, hvordan hun arbejder: https://www.youtube.com/watch?v=chhyDJnhIew