FOTOREDAKTØR SØGES TIL ORANGE FOTO

Er du god til at holde energien oppe og motivere andre mennesker? Arbejde systematisk og lede flere hold af frivillige fotografer og er du uddannet fotograf? Så er det måske dig, vi søger, til at være med til at lede Roskilde Festivals fototeam.


Alderskrav: Over 18 år
Sprogkrav: Dansk og gerne engelsk

Vi søger

En fotoredaktør, der har lyst til at være en del af vores redaktion på Roskilde Festival og hele året igennem. Du har lyst til at udvikle redaktionen, men også at have hands on ved at løse fotoopgaver i løbet af året og organisere fotoarkivet. Under afviklingen af festivalen er du primært på som leder og tovholder for flere fotografer.

Dine primære opgaver som fotoredaktør

  • Bliver at motivere og lede fotograferne i mål ved at tildele projekter til fotografer og holde styr på deadlines undervejs
  • Du kommer til at være med til møder og holde dine egne redaktionsmøder, hvor du fordeler arbejdet mellem fotograferne
  • Du vil komme til at sparre og give løbende feedback og efterkritik til fotograferne
  • Gennemgang af fotos, samt foretage redigering og nødvendige ændringer inden offentliggørelse af fotografier
  • At være med til planlægning og koordinering op til - og under - afvikling af festival
  • At være med til at udvikle redaktionen i løbet af året og selv tage billeder.

Vi forestiller os, at

  • Du enten er uddannet fotograf/fotojournalist
  • Du har styr på de forskellige genrer inden for fotografiet samt mestrer at redigere i diverse fotoredigeringsprogrammer
  • Du har et kreativt mindset og aktivt anvender storytelling i din praksis
  • Du har øje for detaljer og en passion for visuel kommunikation
  • Du har et godt overblik, og er god til at overholde deadlines
  • Du har erfaring med at lede og motivere hold, eller har mod på at kaste dig over det
  • Du er en optimistisk og udadvendt person
  • Du har dit eget udstyr til at fotografere og redigere på
  • Du har mulighed for at stå til rådighed under hele festivalen

Hvem er vi?

På Orange Foto fotograferer vi alt fra den fortællende reportage til det fængende portræt, der udkommer på interne eller sociale medier. Vi laver pressebilleder, stockfotografier og dokumentation, men også større projekter finder vej til redaktionen. Vi er 10 fotografer og to fotoredaktører (med dig, er vi tre), der alle lægger en stærk frivillig indsats i at skabe de mest kreative og fortællende fotografier.

Vi tilbyder

Som frivillig redaktør for fototeamet bliver du en del af et stærkt hold. Vi tilbyder dig en unik mulighed for at være med til at sætte dit aftryk på Roskilde Festivals visuelle udtryk. Du bliver en del af et hyggeligt og socialt fællesskab, hvor du vil få masser af erfaring og får god lejlighed til at udvikle dig både fagligt og personligt, og ikke mindst mulighed for at udvide dit professionelle netværk. Som fotoredaktør har du desuden rig mulighed for at deltage og netværke i Roskilde Festivals sociale og faglige arrangementer såsom årsfest og fællesmøder. Under afvikling af festivalen vil du blive bespist de dage du er på vagt samt få adgang til Volunteers’ Village og Backstage Village.

Sådan søger du

For at søge stillingen skal du skrive en motiveret ansøgning, hvor du forklarer lidt om dig selv, og hvorfor du vil være frivillig fotoredaktør. Du skal vedhæfte et link til din portfolio og et CV, samt orientere os om, hvilket udstyr, du anvender.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning, som skal sendes til den ansvarshavende leder for fototeamet: mia.dernoff@roskilde-festival.dk

Ansøgningsfrist:  15. maj 2019

Vi bestræber os på at vende tilbage hurtigst muligst efter ansøgningsfristen.