PRAKTIKANT TIL PROJEKTER OM FRIVILLIGHED OG ORGANISATIONSUDVIKLING

Vil du arbejde med at styrke fællesskaber, engagement og motivation? Klikker du altid på artikler og opslag om organisationsudvikling? Så læs videre.


Arbejdet bag Roskilde Festival handler om langt mere end at arrangere selve festivalen. For Organisation & Engagement handler det om at understøtte den tværgående organisatoriske udvikling med en særlig opmærksomhed på bæredygtighed.

Opgaver

Som praktikant kommer du først og fremmest til at deltage i og understøtte udviklingen af vores organisation. Derudover vil du kunne bidrage til andre udviklingsopgaver som f.eks. strategi, handleplaner mv. Der er rigeligt med projekter og opgaver inden for organisationsudvikling og frivillighed, så du har mulighed for at få indflydelse på hvilke gryder, som du får fingrene ned i.

Din profil
  • Du studerer på en relevant kandidatuddannelse og skal i praktik i efteråret/vinteren 2021.
  • Du har erfaring som frivillig og med frivillighed.
  • Du tror på, at fællesskabet styrker individet og omvendt. Du er derfor klar på at lave udvikling med mange interessenter og er en dygtig kommunikator.
  • Du kommer med par friske øjne på vores tilgang og er ikke bange for at udfordre os og organisationen.
Om forløbet

Du bliver fuldtidspraktikant i Organisations-og engagementsteamet, og vi er fleksible med hensyn til opstartsdatoen. Vi forventer, at du kan være i praktik til midt december 2021. Vi er også fleksible i forhold til, hvordan praktikken passer bedst ind i din uddannelse og evt. studiejob.

Vi arbejder sammen i Roskilde og refunderer dine transportudgifter til og fra Roskilde.

Du vil blive grundigt introduceret til Roskilde Festival-gruppen – både som festival og som en netværksbaseret projektorganisation, der er præget af tværfagligt samarbejde. Vi gør meget ud af skabe et spændende og lærerigt praktikforløb, så derfor drøfter vi løbende, hvordan forløbet går.

Giv lyd

Er det dig? Så send en kort ansøgning samt CV til Divisionschef for Organisation & Kultur Annette Jorn (annette.jorn@roskilde-festival.dk). Mærk mailen ’Praktikantansøgning’. Ansøgningsfristen er 23. juni 2021. Samtaler forventes at blive afholdt i uge 26/27.

Vi glæder os til at høre fra dig!