FRIVILLIG PÅ GRASP: ET KIG IND I FREMTIDEN

Roskilde Festivals nye festival GRASP er netop løbet af stablen. Med en række talks, kunstværker og koncerter blev Musicon-området i Roskilde fra torsdag 18. november til lørdag 20. november fyldt med bud på fremtiden. Mød tre frivillige, der hver især bidrog til, at første udgave af den nye festival blev en succes.

Hvordan ser fremtiden ud? Det var et af de store spørgsmål, Roskilde Festivals nyeste festival-skud på stammen, GRASP, havde sat sig for at undersøge.

I løbet af festivalens tre dage blev der debatteret, lyttet og skabt i den kreative bydel Musicon i Roskilde. Programmet bød bl.a. på oplæg fra pandemiforsker Lone Simonsen, talk med den internationalt anerkendt økonom Giorgos Kallis, koncert med Efterklang og stribevis af paneldebatter om fremtiden inden for klima, aktivisme og festivaler.

I centrum af hele festivalen stod de mange frivillige, der med deres indsats hjalp til at gøre GRASPs første gang til en god oplevelse for alle deltagere. Vi talte med tre af dem, som her fortæller om deres indsats som frivillige og oplevelser med den allerførste udgave af GRASP.

GRASP-frivillige Rosa Danielsen (tv.) og Sille Stenkvist (th.) i det gyldne Ambereum.

Rosa Danielsen og Stille Stenkvist startede begge som praktikanter på Roskilde Festival i forbindelse med deres studier og har begge valgt at fortsætte deres Roskilde-virke som kuratorer i frivilliggruppen Art & Activism. Her er de med til at programsætte det kunstneriske og aktivistiske indhold på Roskilde Festival. Særligt har de beskæftiget sig med debatscenen FLOKKR, du normalt finder ude på campingpladsen. Nu har de også været med til programlægningen af GRASP.


Hvad laver I her på GRASP?


Sille Stenkvist:
Vi har primært stået for FLOKKR-indholdet, som har været på Ambereum om aftenen, og Turning Tables, som var på Aaben Dans torsdag.

Rosa Danielsen: Det FLOKKR-kuraterede indhold kommer ud af et ønske om at gøre FLOKKR-scenen til et helårsprojekt, og vi har også en ambition om, at det skal komme ud i landet på forskellige måder. Det skal manifestere hele donationsdelen af Roskilde Festival ved at understøtte nogle af donationsmodtagerne og følge projekterne til dørs.

Sille Stenkvist: Samtidig ønsker vi også, at FLOKKR bliver et sted for udvikling, hvor vi støtter donationsmodtagere med Roskilde Festivals mange års gode erfaring og store muskler. Og så baserer FLOKKR sig på ideen om et folkehus, så det ikke kun er dem, der er på Roskilde Festival, der har adgang til det – hvilket ville være ekskluderende for nogen.

Hvad har været det fedeste ved at være en del af GRASP?


Rosa Danielsen:
Det har været fedt, fordi vi har haft mulighed for at prøve nogle ting af i forhold til, hvad det her FLOKKR-indhold kan og skal. Også i kurateringsprocessen: Hvem sætter vi på den her scene, hvordan vælger vi ud fra målgruppen og ud fra ideen om, hvad festivalen skal være. Det har været spændende at afprøve. Vi har også været på Folkemødet Møn og Ungdommens Folkemøde, og det er jo nogle helt andre kontekster.

Hvad er jeres oplevelse af første udgave af GRASP?


Sille Stenkvist:
Jeg synes, den har været god – især med tanke på, at det er første gang, vi laver den, og første gang Roskilde Festival laver sådan en form for samarbejde med så mange partnere, der er på lige fod i forhold til programlægning. Det synes jeg er lykkedes godt. Man kan godt se den røde tråd i programmet, men med helt forskellige perspektiver på kunst, forskning og aktivisme. Det synes jeg er landet godt. Og der er mange gode erfaringer, vi kan tage med videre.

Hvad har været det bedste på programmet i løbet af de her tre dage?


Sille Stenkvist:
Jeg synes, Turning Tables, der var på programmet torsdag, var rigtig godt. Det er en gruppe, der arbejder med unge mennesker i almene boligområder, som ellers ikke umiddelbart har adgang til de her kreative miljøer. Turning Tables tilbyder eksempelvis hjælp til at producere musik og danner et fællesskab omkring det. Og fem-seks af de her unge mennesker var så oppe og performe. En af dem ved navn Lucas rappede, men stoppede op midt i det hele og fortalte om hele sin baggrund, og hvordan hans liv havde ført ham til, hvor han er i dag, og det var bare virkelig rørende.

Rosa Danielsen: Det var på en eller anden måde FLOKKR i sin reneste form: at bruge kunst til at skabe social forandring. Om det så er et aktivistisk budskab, eller hvad det er – at bruge kunsten til at få folk til at tænke.

Jeg har også lyst til at fremhæve gruppen Rumlig, som arbejder med at facilitere rum. De har lavet samtalesaloner, hvor de har skabt en atmosfære og givet retningslinjer for, hvordan man taler sammen. Dem har vi aktiveret, fordi vi gerne ville give de af vores kunstnere, der har mere sårbare udgangspunkter for det at performe, en større tryghed. Rumlig har haft en værtsrolle, hvor de inden udvalgte optrædener har lavet en 10-15 minutters introduktion. Her har de også lavet nogle øvelser, hvor der er blevet skabt en bevidsthed om, at man som tilskuere ikke er neutrale, men faktisk er medskabere af oplevelsen. Det synes jeg bare var et virkelig spændende eksperiment.

Hvorfor engagerer I jer så meget i festivalen frem for bare at være betalende deltagere?


Sille Stenkvist:
Jeg er igang med en kandidat i Moderne Kultur på Københavns Universitet og har en bachelor i Teater og Performancesstudier. Det, der rammer mig mest, er, når kunst og forskellige felter mødes – som f.eks. aktivisten og kunsten. Og i den frivilligrolle jeg har, er der virkelig et stort mulighedsrum. Vi får virkelig lov til at kuratere meget. Vi får lov til at udvikle, også med rødder i Roskilde Festival, der har nogle værdier, jeg identificerer mig meget med.

Rosa Danielsen: Det samme her. Jeg tror også, jeg synes, der er en ekstrem stor moral i hele organisationen. Både i forhold til at det er nonprofit, og at al overskud går til børn og unge, men også at det er så passionsdrevet, at det hovedsageligt er frivillige, der laver festivalen. Det er helt specielt og vigtigt at værne om, og det havde jeg lyst til at være en del af. Der er også bare mange muligheder og mod på at prøve ting af. Og så har vi også bare et megagodt hold.

Sille Stenkvist: Ja, det sociale betyder også meget! Og så det at man møder mennesker med alle mulige forskellige baggrunde og viden, som man ellers ikke havde mødt.

 

Bodil Nielsen (nr. tre fra venstre) og tre frivilligkollegaer fra Team Gode Vibrationer vender dagens højdepunkter.

Bodil Nielsen er frivillig i Team Gode Vibrationer. Sammen med sit hold sørger hun for, at ansatte, frivillige og optrædende på Roskilde Festival får en god oplevelse, bl.a. ved at skabe hyggelige bagområder. Under GRASP har holdet forvandlet Roskilde Festivals sekretariat på Havsteensvej til et hyggeligt område for frivillige og delegerede.

Hvad laver du her på GRASP?


Bodil Nielsen:
Vi (red. Team Gode Vibrationer) blev spurgt, om vi ikke ville lave en lounge for frivillige, musikere, oplægsholdere og kunstnere på GRASP. Så vi har prøvet at skabe nogle rammer, hvor man kan komme her og mingle med fæller, bekendte, talere og udveksle meninger med hinanden.


Hvorfor er du frivillig på GRASP?


Bodil Nielsen:
Jeg synes, at det er rigtig dejligt at være med til at servicere de frivillige, ansatte og gæster. Det vil vi gerne i vores team, og det kan vi godt lide!

Og så er det også spændende at se, hvad der rører sig i ungdommen, og hvor verden bevæger sig hen. De unge på festivalen er så søde og rare, så man bliver helt rørt. Jeg bliver i hvert fald helt rørt.

Hvorfor ikke bare være betalende deltager?

Bodil Nielsen: Jeg kunne ikke drømme om bare at have en billet ud til festivalen. Jeg vil være aktiv i Roskilde Festival, og det er vigtigt for mig at yde en frivillighed. Det har noget at gøre med at gøre andre mennesker glade og vise festivalens DNA ud i alt det, vi gør.

Jeg synes også, man bliver klogere på verden, på livet og på samfundet som frivillig på Roskilde Festival. Man har altid sagt, at Roskilde Festival afspejler det, der kommer til at ske i samfundet. Lidt på forkant endda. Det synes jeg stadigvæk holder. Det er GRASP også et eksempel på – at være på forkant og vise hvad tror vi, der kommer til at ske.


Hvad er det bedste, du har oplevet her på GRASP?


Bodil Nielsen:
Vores vagter har vi lagt, så vi kan gå ud og opleve, hvad vi gerne vil, og jeg bl.a. har været til et par rigtig gode koncerter. Og så vil jeg rigtig gerne over og høre domen og resonansen derovre. Jeg synes det er et spændende projekt, som Lars Greve har lavet med den store lydskulptur.

Men jeg vil også bare fremhæve det at gå ude på pladsen og møde nogen, man kender. Vi havde en sjov oplevelse her den anden dag. Vi havde i mange år et arbejdshold med 20 unge frivillige, der hjalp med at bygge festivalpladsen op. I går mødte vi nogle af dem igen, efter vi ikke havde set dem i 20 år. De var på GRASP med deres kunst. Der var en kæmpe gensynsglæde! Og SUPERFLEX, der kommer i dag (lørdag red.), har vi også tidligere lavet noget sammen med. Så på den led er det også rigtig sjovt.

 

Tekst: Ina Jacobsen og Rasmus Hjorth, frivillige i Roskilde Festivals mediehus