ASMÂA HAMZAOUI & BNAT TIMBOUKTOU

Favoriser
Scene
Gloria
Show
00:30
Torsdag 4. juli 2019
Mere om kunstneren
Soundcloud
Facebook
Instagram
Rituel gnawa-musik der vil sætte dig i trance

Asmâa Hamzaoui var knapt blevet 20 år da hun startede sin gnawa-gruppe Bnat Timbouktou som den første kvindelige gimbri-musiker i Marokko. Gnawa er en rig tradition hvor suggestiv, rituel musik kombineres med poesi og dans.

Asmâa Hamzaoui arvede sin passion for musik fra sin far, den berømte og anerkendt Maâlem Rachid Hamzaoui (Maâlem er en titel som kun de ypperste gimbri-mestre gør sig fortjent til).

Da Asmâa fyldte seks fik hun første gang en gimbri i hånden, det særegne basinstrument der spiller en vigtig rolle i gnawa-musikken.

Traditionelt har instrumentet være forbeholdt mænd. Da Asmâa indtog scenen på gnawa-festival i Essaouira for et par år siden, var hun den først kvindelige musiker, som havde stået der; på scenen til en af de absolut vigtigste gnawa-begivenheder. Asmâa fortæller selv om de mange forhindringer, der var på hendes vej mod den anerkendelse, og hvordan hun stadig må kæmpe sig frem. Men som hun siger, så er hun først i sit rette element, når hun har en gimbri i hånden.

Med gimbri og Asmâa Hamzaouis markante stemme i centrum fyldes lydlandskabet ud af fem kvindelige musikere på metalkastagnetterne, qraqab, og deres vokaler. Rytmerne og deres messende sang opbygger en ekstatisk atmosfære som i ceremonierne leder over i trancen.

Gnawa skal opleves live, og du skal hengive dig til musikkens trance-givende rytmer og struktur. Dette er en af en af de mest spændende gnawa-grupper netop nu.