BRENN. NO

Favoriser
Scene
Rising
Show
23:00
Tirsdag 2. juli 2019
Mere om kunstneren
Spotify
Facebook
Youtube
Norsk indierock-duo klar til ballade og catchy sange med deres über-energiske live show

Skulle du tilhøre den gruppe af mennesker, som hævder, at rock er et døende fænomen, så vil duoen brenn. (ja, det punktum skal stå dér) fra Norge sætte ild til så absurd en påstand.

De er levende bevis på, at rocken kan være frygtløs, uhøjtidelig og så farverig som selveste regnbuen.

Den Lillehammer-baserede duo, udgjort af bedstevennerne Rémy Malchère og Edvard Smith, har travlt for tiden med at skabe et navn for sig selv i hjemlandet. De har udgivet en håndfuld singler. Hver eneste af dem er som en ildkugle af energi, og de har overbevist juryen bag Urørt i Norge (en norsk pendant til Karrierekanonen for upcoming bands), at brenn. (der var punktummet sørme igen!) er blevet nomineret til Årets Urørt ved det kommende P3 Gull-prisshow. Ganske fortjent, hvis du spørger os!

brenn. håndplukker deres inspirationer fra forskellige hylder i indierock-butikken. Hvis du er til navne som Pixies, Bob Hund og FIDLAR, så vil brenn. bestemt tænde din ild!

Når de spiller live, bliver duoen til et fuldt band, og de bliver også en sjov og spontan enhed, som vil få dig til at tabe pusten. Da vi fangede brenn. live, var vi vidner til et band, som kørte deres publikum over med et godstog (rent billedligt talt og i mest positive forstand) med deres energiske sceneoptræden. Måske er det, hvad der kommer ud af at turnere med andre unge energibomber som Honningbarna og Pom Poko.

brenn. er klar til at lade flammerne blusse på Roskilde Festival. Kom og få din gnist tændt!

When playing live the duo expands to a full band, and they become a fun and spontaneous unit that will leave you out of breath. When we caught brenn. live, we witnessed a band steamrolling over their audience (in the best possible sense of the word) with their energetic stage performance. Perhaps that’s what comes from touring with energetic acts like Honningbarna and Pom Poko.

brenn. are ready to start up a fire at Roskilde Festival. Come catch a spark!