VIRON EROL VERT DE

Favoriser

Find her:
Ambereum (mellem Art Zone og Arena)


Mere om kunstneren
Website
Lad dig opsluge af gyldne farver og meditativ elektronisk musik i en totalinstallation

Ambereum er navnet på et sansende frirum, der giver plads til at drømme, komme ned i tempo og skabe relationer på tværs af sociale, kulturelle og spirituelle skel.

Totalinstallationen Ambereum er inspireret af ravets helende egenskaber, græske og syriske templer og idéen om at kombinere de tidlige naturreligioner med den romerske og græske mytologi i et natklublignende, ravorange, psykedelisk rum.

Om natten inviterer ravkammeret til techno, dans, fællesskab og intimitet, mens du om dagen kan få en pause og rense din krop og dine sanser gennem stemningsfulde koncerter og ord, dufte og drinks, der får dig ned i tempo og ned i din krop.

Ambereum er skabt af Viron Erol Vert og indgår i sanseudstillingen Sensorium: A Laboratory for the Deceleration of the Body and for a New Politics of the Senses, kurateret af Solvej Helweg Ovesen og co-produceret af Riga International Biennale of Contemporary Art, 2018.

Vert er født i Tyskland i 1975 og lever og arbejder i Istanbul og Berlin. Han er uddannet fra Universität der Künste Berlin, The Royal Academy of Fine Arts, Antwerpen, Hochschule für Technik und Wirtschaft Berlin og Weißensee Kunsthochschule Berlin.

Foto: Andrejs Strokins