BLOOM FESTIVAL 2019

PUBLICERET TORSDAG 23.5.2019

Roskilde Festival støtter Bloom Festival med en donation på 800.000 kr. Bloom Festival 2019 finder sted den 25.-26. maj.

Bloom er en festival om natur, kunst og videnskab, hvor både forskere, filosoffer, kunstnere og tænkere gør dig klogere på alt fra kroppens mikrober til universets mørke stof – og alt derimellem.

Festivalen byder på alt fra talks og debatter til koncerter, mad og kunst. Det hele er ganske gratis.

Blandt de mange navne på årets program er kunstnere som Superflex og Lea Porsager og forfattere som Knud Romer, Martin Kongstad og Jeff VanderMeer. Musikprogrammet byder bl.a. på Lowly og Selma Judith, som også gæster dette års Roskilde Festival.

Bloom og Roskilde Festival

Roskilde Festival er en del af afviklingen af Bloom Festival. Men Bloom er faktisk også en del af årets Roskilde Festival: På Flokkr-scenen præsenterer Bloom i år søvnbiologen Birgitte Kornum til en talk om menneskets søvnbehov – også i usædvanlige situationer som f.eks. en Roskilde Festival. 

Det bliver med træthedstest undervejs i talken og en opfølgning på et dataeksperiment, som de vil gennemføre med festivaldeltagere ved brug af smartwatches.

Birgitte Kornum kan også opleves på Bloom Festival 2019.

  • Hvornår: 25.-26. maj 2019
  • Hvor: Søndermarken, Frederiksberg

Roskilde Festival har støttet Bloom Festival med en donation på 800.000 kr.

Læs mere om Bloom