ØKO OG BÆREDYGTIGT: DRINKSNYHEDER I EN LIND STRØM

PUBLICERET FREDAG 7.6.2019

I år har vi premiere på en helt ny økologisk øl, Tuborg Orange, samt en række økologiske cocktails og en ny energidrik. Et helt nyt område, Hydration Zone byder blandt andet på mocktails og alkoholfri øl.

Roskilde Festival er 90 procent økologisk. På madsiden. Nu følger drikkevarerne trop. Vi har en økologisk ambition om at gå forrest og konstant levere nye bæredygtige løsninger.

Vi har i år premiere på en række nye øl og læskedrikke, der er både økologiske og lokale. Det økologiske bryggeri Naturfrisk har for eksempel hele syv slags økologiske sodavand med på festivalen. I sortimentet er blandt andet cola, tonic og ginger ale.

Smagen af dansk sommer leveres af det Hvidovre-baserede firma Nohrlund. Smag Nohrlunds specielt til Roskilde Festival skabte sodavand: Ginger Beer, Mynte/Lime, Appelsin, Tonic og Lemon.

Det sommerfriske går igen i den økologiske øl, Tuborg Orange. Tuborgs andet bud på en øko-øl smager juiceagtigt frugtrigt og har noter af mango, grapefrugt og lime. Ligesom RÅ samt Jacobsen Extra Pilsner, der selvfølgelig stadig er at finde på festivalen, er Tuborg Orange en del af et langsigtet samarbejde om at gøre øludbuddet så økologisk som muligt.

Ud over det økologiske fokus har Roskilde Festival og Tuborg i år premiere på et nyt område, Hydration Zone, i Camping East, der er tilegnet dig, der gerne vil hvile ørerne (og leveren). Her vil der kun være salg af alkoholfrie varer, og du vil blandt andet kunne nyde Brooklyns første non-abv ved navn Special Effects, der blev introduceret på markedet for et halvt år siden.

Du vil også her kunne nyde de såkaldte mocktails, der smager som cocktails – bare uden alkohol.

Smag for eksempel en mocktail baseret på Hamborg-firmaet Fritz-Kolas læskedrikke. De leverer ikke bare deres verdensberømte økologiske cola men også sodavand med rabarber, æble og drue.

Når festivalpladsen åbner onsdag, finder du Roskilde Festivals helt nye alkoholfrie bar Skotlander Cocktail Lounge. Her kan du nyde en til festivalen komponeret alkoholfri Dark & Dusty med Skotlander 0,0% alkohol rom.

Har du tabt pusten, kan du for første gang nedsvælge en økologisk energidrik. Faxe Kondi leverer for første gang på festivalen energidrikken Booster Black Edition.

Hvis du foretrækker sukkerfri cola, kan du købe Coca-Cola Zero i Basic Supermarked (Central Park), Brooklyn Bar (Central Park) og Beer Barn (Arena Park).

Dyk ned i festivalens sortiment her


Øl
Økologisk Tuborg Rå
Økologisk Tuborg Orange
Grøn Tuborg

Jacobsen Brown Ale
Jacobsen Extra Pilsner
Jacobsen India Pale Ale
Jacobsen Midday Mild
Jacobsen Pale Ale
Jacobsen Sommertid Saison
Jacobsen Weissbier
Jacobsen Yakima IPA
Jacobsen Viva Classic
Grimbergen Belgina Pale Ale
Grimbergen Double Ambree
Brooklyn Defender IPA
Brooklyn Lager
Brooklyn East IPA
Brooklyn Naranjito
Brooklyn Summer Ale
Brooklyn Bel Air Sour
Brooklyn Special Effects (Non-Abv)
Kronenbourg 1664 Blanc
Porreti 4

Læskedrik & vand
Økologisk Naturfrisk Cola
Økologisk Naturfrisk Sport
Økologisk Naturfrisk Appelsin
Økologisk Naturfrisk Ginger Ale
Økologisk Naturfrisk Hindbær
Økologisk Naturfrisk Lemon
Økologisk Naturfrisk Tonic

Økologisk Crafted by Nohrlund Gingerbeer
Økologisk Crafted by Nohrlund Appelsin
Økologisk Crafted by Nohrlund Lemon
Økologisk Crafted by Nohrlund Lime Mynte
Økologisk Crafted by Nohrlund Tonic
Økologisk Booster Black

Ramlösa Naturel
Ramlösa Citrus
Kildevæld
Coca Cola/Coca Cola Zero 1/2 l
Økologisk Honest Organic Pink Lemonade
Økologisk Honest Organic Citron Lemonade
Økologisk Honest Organic Fersken/Rosmarin Iste
Økologisk Honest Organic Hindbær/Basilikum Iste

Økologisk Fritz-Kola
Økologisk Fritz-Spritz Æbleschorle
Økologisk Fritz-Spritz Drueschorle
Økologisk Fritz-Spritz Rabarberschorle

Økologisk Læsk Kombucha, Ingefær
Økologisk Læsk Kombucha, Hyldeblomst
Økologisk Læsk Swizzle, New Nordic
Økologisk Læsk Swizzle, Freedom

Økologisk Maté Maté

Økologisk Cocio Cacaomælk

Vin & Bobler
Økologisk assorteret sortiment; hvid og rosé.

Cider
Somersby Apple