Tak for en fantastisk RF23
Skriv RF24-datoerne i kalenderen og bliv en del af Roskilde Festivals fantastiske fællesskab året rundt som frivillig eller medlem af Orange Orbit.
PUBLICERET MANDAG 24.6.2019
Få fyldt maven, bliv aktiveret og bliv klogere på bæredygtig mad. I løbet af festivalen kan du deltage i en række madevents, som gør dig både sulten og mæt.
Den socialøkonomiske virksomhed Rub & Stub arrangerer en række Food tours: 6 forskellige guidede tematiserede madture fordelt på både camping og indre plads. Der er i alt 720 billetter til disse oplevelser. De er to prisklasser ca 160 kroner og cirka 300 kroner. Prøv for eksempel Hangover Food Tour, Vegan Food Tour, Tasting & Drinks Food Tour eller Gourmet Food Tour.
Hvordan smager fremtidens måltid? Tag hele campen med til folkekøkken hos Fonden Københavns Madhus i East City og find ud af det. Her skal I selv trække i forklædet og hjælpe med at dække bord og sørge for underholdningen, men maden klarer kokkene for jer. Slå jer ned ved langbordene til god stemning, dejlig mad og plus på klima-samvittigheden. En billet koster 65 kroner, og der er åbent både til frokost og aften
Træt af uinspirerende dåsemad? Rækker pengene ikke til uendelige madindkøb på festivalen? Tag din dåsemad med forbi vores madcykel og få hjælp og inspiration til at gøre den spændende og grønnere! Værter er studerende fra Ernærings- og sundheds-uddannelsen ved Københavns Professionshøjskole.
Stage dining
Hvad siger du og vennerne til at dele en picnickurv fyldt med bæredygtige godter foran den ikoniske Orange Scene? Rub & Stub inviterer dig til en intim picnic med den bedste udsigt. Nede på jorden – i ordets egentlige forstand. I sidder på tæpper på græsset, hvor I nyder en specialpakket picnickurv med bæredygtige overraskelser: Flawsome ting fra moder Jord indpakket i sjov og løjer. Læs mere på: roskil.de/sd
Vær med til at lave mad i fællesskab med 60 andre madglade festivalgæster. Meyers stiller op til madlavning på camping og inviterer alle til at være med. Med afsæt i verdenskøkkenerne og ’low-budget-food’ bliver I delt i tre hold, som hver skal lave en ret til fællesmiddagen. Det kræver ingen tilmelding, det er gratis at deltage, og princippet er først til mølle.
Suhrs Food Race featuring Rub & Stub (hot dog edition)
Løb, leg og spis gratis mad, så bliver du rigtig glad! Kom og vær med til en aktiv og sjov begivenhed tirsdag kl. 10-11, før du er faldet helt sammen i festivalstolen. Der vil være spil og lege, god energi, en fed præmie til vinderen og gratis vegetarisk frokost til alle deltagere! Der er kun 200 pladser, og det er først til mølle. Læs mere på eventen på Facebook.