I STARTEN SKJULTE JEG MINE AR, MEN NU ER DE BLEVET EN DEL AF MIG

PUBLICERET MANDAG 1.7.2019

25-årige Jessica Barkani ser festivalen og ungdomskulturen i et helt andet perspektiv efter otte år i psykiatrien.

”Arrene tvinger mig til at fortælle min historie,” fortæller 25-årige Jessica Barkani og kigger på sin venstre underarm.  

Hun var 14 år, da hun fik anoreksi og brat fik udskiftet teenageårenes fremgang og fjollerier med psykiatriske afdelinger, overdoser, barberblade og bæltefikseringer. I over otte år har hun været indlagt; og mens hendes jævnaldrene kørte studenterkørsel, downloadede Tinder, bundede Jägermeister og tog på festivaler, så hun på inde fra en helt anden virkelighed.

”Det var virkeligt svært, at alle andre havde styr på deres liv.”

At være ung som voksen

Vi sidder ved Dream Space, hvor Ungdommens Røde Kors står bag projektet ”Ung bag lukkede døre.” Jessica er en af de 10 unge, der deler sine personlige historier, og vi snakker om, hvordan det er at have levet et så anderledes ungdomsliv.   

”Da jeg blev syg med anoreksi, var det som om, min udvikling gik i stå. Mange år efter følte jeg mig stadigvæk som en 14-årige pige,” fortæller hun og fortsætter:

”Men samtidig er jeg også blevet enormt hurtigt voksen.”

Det har derfor været en rejse, siden hun fem år tidligere blev udskrevet, stoppede sin medicin og har været ovenpå. En rejse for at genopdage sig selv og det liv, der har hersket uden for murene. 

”Og det er gået op for mig, at livet handler om meget mere end druk,” griner hun.

I år er første gang, Jessica Barkani er på Roskilde Festival, og selv om øjnene storsmiler, må hun erkende, at hendes mange erfaringer har sat tilværelsen i perspektiv. Og at hun altså ikke ser meget mening i at drikke sig i hegnet hver weekend og date skødesløst for sjov.

I stedet spiller hun teater, er netop blevet student, har planer om at læse til sygeplejerske og skal flytte sammen med sin kæreste denne sommer.

”Jeg har fundet ro i den, jeg er i dag. Ting tager tid, men jeg er faktisk rigtig, rigtig glad for alt det, jeg har været igennem. Det har gjort mig til den, jeg er i dag – og jeg ville ikke være det foruden.”

”Jeg er ikke længere flov over mine ar.”

Som vi sidder i sommervarmen i t-shirts og shorts, virker Jessica Barkani som den sundeste og mest smilende skabning på festivalen. Men kigger man på venstre underarm, ser man levnene fra dengang, hun skar i sig selv.

”I starten skjulte jeg mine ar, men nu er de blevet en del af mig,” fortæller hun.

”Nu er jeg ikke længere flov over dem og tager tøj på afhængigt af vejret; og ikke afhængigt af, hvad folk tænker.”

Med både egen podcast, video og kronik om sin tid som indlagt, er hun stor fortaler for åbenhed og for at dele alt det, der har gjort ondt. For unge skal være meget bedre til at tale med hinanden, mener hun. Til at turde spørge ind til det, der er svært – og ikke mindst til at turde at svare ærligt.

”Hvis bare én åbner sig, breder det sig som ringe i vandet.”

Tekst: Emilie Kleding Rasmussen

 

Jessicas råd til at få det bedre:

  • Vær ærlig over for dine nære
  • Acceptér din historie og den, du er i dag
  • Reflektér over dine handlinger, følelser og tanker
  • Snak til dig selv, som du ville snakke til din bedste ven - og nej, det er ikke nok at tænke det. Sig det højt og tal med dig selv. Det er guld værd.

 

FAKTABOKS: ”Ung bag lukkede døre”

Ungdommens Røde Kors er Solidarity Partner på årets festival og står bag projektet ”Ung bag lukkede døre.” Projektet sætter fokus på unge, som har været indlagt, anbragt eller indsat.

Projektet kickstartes på årets Roskilde Festival med en podcast-installation, hvor 10 unge deler deres personlige historier. Jessica er en af dem.

Installationen har åbent søndag-onsdag kl. 11-17 og ligger i Dream Space/City, område F.

Ungdommens Røde Kors har frivilligt drevne aktiviteter på hospitaler samt i psykiatrien, fængsler, døgninstitutioner og krisecentre.

Missede du de 10 fortællinger? Du kan lytte til samtlige podcast på Ungdommens Røde Kors' hjemmeside