LUCY DACUS AFLYSER, PENELOPE ISLES TRÆDER IND I STEDET

PUBLICERET ONSDAG 3.7.2019

Lucy Dacus har problemer med stemmebåndet og er nødt til at aflyse sin europæiske tour. Penelope Isles træder ind i stedet.

Vi har desværre fået melding om, at Lucy Dacus ikke er i stand til at gennemføre den planlagte europæiske turné, inklusive hendes optræden på Roskilde Festival torsdag 4. juli 2019.

Dacus har draget skade på stemmebåndene og er nødt til at holde stemmen i ro, og det betyder altså, at al turnévirksomhed er indstillet.

Vi har i stedet inviteret Penelope Isles, som spiller den ledige tid torsdag 4. juli 2019 kl. 16:00. Bandet er et nyt, lovende indierock-band fra Brighton, England, hvis janglende, nostalgiske toner så småt har fået armene i vejret hos musikelskere i hjemlandet. Bandet har blot et par singler ude nu, men debutpladen lander umiddelbart efter Roskilde Festival.