Donation til Den Grønne Studenterbevægelse
Roskilde Festival har doneret 100.000 DKK til Den Grønne Studenterbevægelse for deres kamp for en grønnere fremtid.
PUBLICERET ONSDAG 24.4.2019
Brænder du for at deltage i den demokratiske debat på nye måder, der udfordrer vanetænkning og engagerer andre unge? Er du mellem 18 og 30 år? Så skal du være med, når Information og Roskilde Festival sætter strøm til temaet solidaritet op til og under sommerens festival.
Information og Roskilde Festival inviterer engagerede unge til at deltage i et intensivt kursusforløb om demokratisk deltagelse og aktivisme. Over 5 aftener i juni bliver I trænet i forskellige måder at søge indflydelse og deltage i debatten.
Forløbet er en blanding af oplæg, inspiration og hands on-træning. I bliver undervist af redaktører fra Information og erfarne aktivister, og I kommer til at arbejde med at planlægge jeres egen event om solidaritet og fællesskab, som I skal afvikle på årets Roskilde Festival.
Du kan deltage, hvis du er mellem 18 og 30 år gammel. Du behøver ikke have erfaring med aktivisme, men du skal have lyst til at indgå i et forpligtende fælleskab med andre unge og bidrage med det, du er god til. Du skal have lyst til at arbejde med årets tema solidaritet, og du skal kunne stå inde for Roskilde Festivals ambition om at sætte fokus på fællesskabet og solidaritetens betydning for vores fremtid. Du kan ikke deltage, hvis du i forvejen er medlem af et politisk parti eller et ungdomsparti.
Kursusforløbet er gratis, og der er plads til max. 16 personer på holdet. Vi opfordrer alle uanset køn, etnisk baggrund og identitet til at søge om at være med.
Undervisningen foregår primært i Informations lokaler i det centrale København. Der vil være fuld forplejning på kursusdagene. I skal regne med at bruge ca. 30 timer i løbet af maj og juni og ca. 20 timer under festivalen.
Alle dage fra 17-21 inklusive aftensmad.
Fristen er tirsdag 14. maj. Du får besked, om du har fået en plads på holdet senest 21. maj. Vi forventer, at kurset løber af stablen i ugerne 23-26.