READ MORE ABOUT WHEN AND WHERE YOU CAN ENTER – AND HOW TO GET THOSE PIT WRISTBANDS.

PUBLICERET ONSDAG 3.7.2019

Her kan du læse mere om, hvor og hvornår du kommer ind – og hvor du kommer hurtigt ind.

Vi er mange, der har ventet på dagen i dag, onsdag 3. juli. Dette er dagen, hvor festivalpladsen og alle dens mange scener åbner. Nedenfor følger lidt information til dig der skal ind på pladsen, dig der skal i pit til Orange-koncerter og dig der kommer for første gang i dag.

Vi åbner kl. 17:00.

Der er fire porte, der fører ind til festivalpladsen: Gate 8, Arena Gate, Apollo Gate og Central Park Gate. Se kortet nedenfor.

Hvis du vil i pitten foran Orange Scene
Hvis du gerne vil i pitten, skal du gå til Gate 8 og Apollo Gate. Her sætter vi pit-armbånd på til aftenens koncerter (Silvana Imam undtaget) på Orange fra kl. 16:20.

Hvis du ikke går op i at være i pitten, kan det betale sig at gå gennem Central Park Gate (CPG) eller Arena Gate i stedet.

Mere om pit-adgang
Pitten foran Orange Scene har tre sektioner: én foran og to bagved. De bagerste sektioner er altid åbne i siden, og du kan hænge ud derinde hele dagen, hvis du lyster. Adgang til den forreste sektion kræver et pit-armbånd, som giver dig adgang til pitten indtil 15 minutter før koncertstart. Pit-armbånd udleveres ved pitten hver dag fra kl. 10.00 (kl. 17.00 i dag, onsdag). Onsdagens åbningskoncert med Silvana Imam kan man ikke få pit-armbånd til.

Ankommer du i dag? Der er en ny indgang.
Hvis du ankommer til Roskilde Festival i dag, anbefaler vi virkelig, at du benytter offentlig transport for at undgå at sidde i trafikkø. Der går toge hele vejen til Roskilde Festivals egen togstation, og natbusser kører til København fra midnat til kl. 4:00 (afgang hver halve time fra indgang East). 

Som noget nyt i år kan du også få dit armbånd på ved en nyoprettet indgang North. Den er åben kl. 10.00-18.00. Efter du har fået dit armbånd på, kan du komme ind gennem Apollo Gate. Bemærk: Børnearmbånd er kun tilgængelige ved indgang East eller West.