MOEISHA HAR VÆRET PÅ ROSKILDE SOM BÅDE MAND OG KVINDE

Moeisha Ali Aden har været på 12 festivaler. Ni af dem var hun her som Mahamad. Med en talk lørdag var hun med til at sætte transpersoner på dagsordenen på festivalen.

»Jeg vil vise Danmark, at ungdommen ikke er kun er hvid, heteroseksuel og ciskønnet. Vi er brune. Vi er transpersoner. Og vi bliver ved med at være her.«

Det fortæller Moeisha Ali Aden, der er talsperson for NGO’en Sabaah, som arbejder med LGBT+-rettigheder for minoritetsunge. Lørdag holdt hun en talk om det at være transperson på Roskilde Festival.
Hun roser festivalen for, at de i år har flere queers, der optræder, ligesom festivalen i år har samarbejdet med LGBT Danmark om scenen Rainbow Room. 

»Den slags var der ikke i 2016, da jeg sprang ud. Og det kunne jeg godt have brugt. Jeg kunne feste med alle mulige, men jeg kunne ikke føle mig sikker,« siger hun.
Men derudover synes hun ikke, at Roskilde er et mere LGBT+-venligt rum end resten af Danmark. »Roskilde er som en stor by. Her er mere end 100.000 gæster. De fleste er inkluderende, men selvfølgelig er der også racister, homofober og transfober,« forklarer hun.

En af drengene

Årets festival er Moeishas tolvte. Fra 2007 til 2015 var hun på festival som den dreng, hun er født som: Mahamed.
Mahamed var en del af en camp med 12 hvide, heteroseksuelle drenge med alt, hvad det indebærer: at ligge i kø, finde på et tema for campen, spille ølbowling og give karakterer til forbipasserende kvinder.
I 2016 sprang hun ud som transkønnet over for sine venner og for sin faste lejr. Og det fik betydning for hendes måde at gå på festival på. Vennerne tog det rigtigt pænt og ville stadig gerne have Moeisha med i lejren, men pludselig var ting, hun før tog for givet, meget besværligt. Tisseture skulle planlægges, når man ikke længere kunne gå en tur i hegnet. Hvor skulle hun bade, og hvor kunne hun barbere sig og tage make-up på?
»Jeg elsker Roskilde Festival, jeg elsker Orange Feeling. Det kunne jeg ikke vælge fra, fordi jeg nu var transkønnet. Men jeg var nødt til at træde et skridt tilbage og tænke over, hvordan jeg nu kunne være på festival. Jeg er stadig en del af campen, men jeg bader og sminker mig hjemmefra, kommer og hænger ud på festivalen, og så tager jeg det sidste tog hjem klokken fire om morgenen,« forklarer hun.

Drømmer om en landmandssøn fra Fyn

Moeisha er ikke kun transperson. Hun er også muslim. En kombination mange opfatter som ualmindelig, men for Moeisha giver det god mening.
»Da jeg sprang ud, begyndte jeg at læse en masse om LGBT’s historie, men også koranen, haditherne, historiebøgerne. Jeg ville forstå mig selv og kulturen. Den islam, man taler om i Danmark, er islam fra Mellemøsten. Jeg er sort og fra Afrika. Min islam er en anden islam, hvor der er plads til andre guder, til voodoo og til mig,« forklarer hun.
Som talspersonen for Sabaah, aktivist og foredragsholder bruger Moeisha sig selv og sin identitet hele tiden. Det kan være hårdt altid at være i skudlinjen.
»Jeg plejer at sige, at jeg glæder mig til den dag, jeg finder en landmandssøn fra Fyn, forelsker mig og flytter fra København,« svarer hun grinende og fortsætter mere alvorligt.

»Aktivisme er noget, jeg gør i en periode af mit liv. Jeg vil gerne stifte familie, slå mig ned og få nogle børn. Men så længe jeg er i gang med at skrive, tale og give interviews, så kan jeg lære Danmark, Roskilde og ungdommen, at vi er her. Og at vi har ret til det,« afslutter hun.

Tekst: Karen Dich