PUBLICERET TIRSDAG 25.2.2020
Lad ideerne flyde og spids pennen. Nu kan du søge om en plads i det, vi under ét (telttag) kalder Community Camping.
Fælles for dem, Dream City, Leave No Trace, Clean Out Loud og Settle ‘N Share er, at det ud over en billet til Roskilde Festival ikke koster noget at bo der, men det kræver til gengæld noget af dig.
Ønsker du for eksempel at bo i Clean Out Loud, vil du skulle svare på, hvad din camp vil gøre for at sikre at i tager jeres festivalgear med hjem. Du (og din camp) vil desuden blive bedt om at uploade en video, der fortæller, hvordan du vil fejre Clean Out Louds 10 års jubilæum.
Du finder ansøgningsskemaer her