FLOATING POINTS UK

Favoriser
Scene
TBA
Show
Lørdag 3. juli 2021
Elektronisk musik med tråde til følelseslivet fra den detaljeorienterede super producer

Man plejer at sige, at djævlen er i detaljen.

I tilfældet Sam Shepherd, lydmagikeren bag Floating Points, er det snarere skønhed og masser af pillearbejde. Ingen er så besat af detaljer, som han er.

Floating Points er en af de mest værdsatte og kritikerroste elektroniske kunstner fra England. Shepherd har også en ph.d. i neurovidenskab og driver pladeselskabet Eglo Records. Med andre ord er han en travl mand – som trods alt har masser af tid til at lade sig besætte af finesserne. Gudskelov for det! For det har resulteret i nogle fremragende musikudgivelser, der stikker i mange retninger, mens det blander meditative elementer med pumpende dansegulvseufori.

Det er helt normalt for Shepherd at bruge fem år på at lave et album. Han gjorde netop dét med den smukke debut Eleania fra 2015.

Men den 34-åriges nye album, Crush, tog ham blot fem uger, næret af hans frustration over verdens tilstand.

Floating Points havde været på turné med The XX. Det var bare ham selv, en trommemaskine og en synthesizer på scenen. Med sådan en beskeden maskinpark gik han efter en såkaldt kaotisk stemning, noget han byggede ind i sit seneste album.

Hans live-sets er altid værd at opsøge. De afgiver en idiosynkratisk Floating Points-lyd. Det betyder, at han gør tingene på sin egen måde. Masser af dramatiske og langsomt opbyggende sange, og stadig er han ikke bange for lige at smide nogle jazzede, ambiente ting i mixet bare for at få dit hoved til at snurre endnu vildere. Hans sets er altid ukonventionelt strålende. Og han har ofte nogle imponerende visuals, der går i ét med musikken.

Flyd med til Floating Points når han midt om natten åbner ballet til et show, hvor alt kan ske. Det sker på Roskilde Festival 2021.