ÅRSSKRIFT 2020: FRA AFLYSNING TIL HÅB OG HANDLING

PUBLICERET MANDAG 22.2.2021

Genoplev et uforglemmeligt år i vores årsskrift om 2020


Læs Årsskrift 2020 her

”Roskilde Festival er for sommeren, hvad julen er for vinteren. Så sommeren i år bliver som en vinter uden jul".

Sådan beskrev en skuffet og aflysningsramt festivalgæst fraværet af musik, stemning, åbenhed og møderne med masser af andre mennesker på Roskilde Festival i en forskningsrapport fra Syddansk Universitet. 

Vi kunne ikke være mere enige. 2020 skulle have været en uforglemmelig jubilæumsmarkering af festival nummer 50 og årtiers fokus på fællesskaber og ungdomskultur i festivalens navn. 

I stedet blev året 2020 så ufatteligt meget andet – på både godt og ondt.  

Vi har nu lavet et årsskrift om 2020. Det er en bog, hvor vi har samlet vores minder fra året, hvor vi var sammen hver for sig.

Genoplev støtteindsatsen Time to Createsommerens DIY-fester, hvor feststemte deltagere indsamlede over 600.000 kroner til velgørenhed, og det roterende neon-værk Understanding, som bogstavelig talt tændte et lys i december-mørket.  

Du kan læse om vores rolle i genåbningen, hvor vi blandt andet sendte tryghedsskabende corona-værter til København, byggede store testcentre og leverede toiletter og håndvaske til lokalområdets skoler og daginstitutioner. 

Og så er årsskriftet en hyldest til festivalens frivillige ildsjæle, som ikke lod sig bremse af pandemi eller aflysning, men straks rettede deres planlæggerblik mod 2021. 

Vores økonomiske overskud støtter almennyttigt og kulturelt arbejde for især børn og unge.  

I årsskriftet møder du foreninger som SheCanPlayUngdommens Røde KorsDanmarks grønne tænketank ConcitoSIND UngdomGlobal KidzMorgencaféen YouPeople, som var blandt modtagerne af donationerne i 2020 (og som altså er penge indsamlet på festivalen i 2019).

Er du nysgerrig på vores almennyttige målorganisering og økonomi, og hvordan vi konkret arbejder året rundt med en ambition om at bevæge mennesker og inspirere omverden, giver årsskriftet dig det fulde overblik. 

Læs Årsskrift 2020 her

Rigtig god læselyst.