KÆRE POLITIKERE: VI HAR BRUG FOR EN KLAR UDMELDING NU

PUBLICERET FREDAG 23.4.2021

Troen på at kunne afholde Roskilde Festival til sommer er ved at forsvinde. Vi har brug for et konkret svar fra myndighederne nu.


F
oråret er i luftencoronaen er ikke forsvundet, og først nu er kulturlivet ved at genåbne i det små.

Vi skylder tusinder af engagerede mennesker i vores omverden et klar svar om sommerens festival.

Frivillige, billetkøbere, kunstnere og leverandører spørger os, om vi virkelig selv tror på det. Om vi skal eller må samle 130.000 festivalfans i slutningen af juni?

Det er alene myndighederne, der afgør, om det er sikkerhedsmæssigt forsvarligt at holde Roskilde Festival i år. Det venter vi stadig på at få en afklaring af. Så vi kan ikke svare på vores omverdens spørgsmål.

Kulturministeriets ekspertgruppe for store arrangementer har netop afleveret deres anbefalinger til myndighederne.

Vi har på baggrund af anbefalingerne meget svært ved at tro, at det er realistisk at gennemføre festivaler i Danmark før sidst på sommeren.

Vi kan ikke se nogen anden konklusion, end at der fortsat vil være restriktioner. Restriktioner som betyder, at det ikke kan lade sig gøre at afholde Roskilde Festival. Det er fuldstændigt ubærligt. Men det er dér, vi er endt.

Vi deler vores bekymring med landets andre festivalarrangører.

Sammen med vores brancheorganisation Dansk Live appellerer vi arrangører kraftigt til, at vi får en klar udmelding nu for de store arrangementer.

Vi har alle ventet længe nok. Vi kan ikke vente mere.

Vi – og alle jer der er engageret i det danske festivalliv  har brug for vished nu.

Læs festivalernes erklæring til myndighederne

Læs vores Q&A om COVID-19