VI LANCERER STØTTE-TØJKOLLEKTION SAMMEN MED WOOD WOOD

PUBLICERET TIRSDAG 8.6.2021

Nu kan du klæde dig fra top til tå i ny Roskilde-merch. Alt overskud fra salget går direkte som støtte til Roskilde Festival.

Du kan slå to fluer med et smæk: Støt din yndlingsfestival og iklæd dig lækker merchandise, designet af Wood Wood.

Roskilde Festival har teamet op med Wood Wood og skabt en hel støtte-tøjkollektion, hvor alt overskud går ubeskåret til festivalens fremtidige virke.

Hele kollektionen er bygget op om grafikken og sætningen ’orange feeling – feeling blue’, der spiller på kærligheden til festivalen og den melankolske følelse, der følger i halen på aflysningen. For det er lidt den dobbeltfølelse, vi alle går rundt med.

Så hvad rummer kollektionen? En hel del!

Vi sælger T-shirts, hoodies, armbånd, caps, bucket hats, sokker og drikkedunk.

Til sammen nok til at udstyre dig fra top til tå med det helt rigtige look, når du vil støtte Roskilde Festival og være rigtig festivalklar på samme tid.

Se hele kollektionen her