Årabrot blev skabt i de lange, mørke vintre i Norge. Bandet var for sort til metal og for avantgarde til punk. Så de fandt deres egen vej.
Årabrot er Kjetil "Tall Man" Nernes og Karin "Dark Diva" Park. De bor ude i den svenske natur med deres to børn i en gammel kirke, som de ejer.
I løbet af en håndfuld albums er de dykket ned i dragende elementer af støjrock, avantgarde og post-punk – altid med et massivt mørke i deres lyd.
Vi har her at gøre med et band, der har lavet covers af både Lee Hazlewood og Death in June. To meget forskellige former for mørke.
Deres kantede guitararbejde og buldrende, til tider tribal-agtige trommespil bør være guf for alle, der kan lide navne som Swans, Killing Joke, Wovenhand og Chelsea Wolfe. Årabrot er musik for folk, der kan lide rock, der rocker igennem, men på den grimmeste og mest ubehagelige måde.
Gå ikke glip af dem!