AFSKUM DK

Scene
Rising
Show
17:00
Tirsdag 28. juni 2022
Mere om kunstneren
Facebook
Instagram
Moltonet popmusik båret frem af keyboards og eftertænksomme tekster


Afskum. Navnet emmer af dårligdom. Et afskum er ifølge ordbogen en afskyelig person. Og så hørmer navnet langt væk af metal.

Alt kunne næppe være længere fra virkeligheden.

Forestil dig i stedet keyboard-bårne popsange i mol, leveret af en charmerende snøvlevokal, som synger fortrydelsesrige tekster fra et tankerigt sind. Det er musik, som flyder let, men som vejer tungere, end overfladen lige afslører.

Bag Afskum finder vi Prince Askar og hans fortællinger om livet som ungt menneske. Han startede projektet i 2018.

Afskum har endnu ikke udgivet noget officielt, men det er værd at kaste sig over de demoer, som ligger på Afskums Soundcloud-side. De giver et uslebent billede af den fascinerende lydside, som Afskum præsenterer.

Har du brug lidt eftertænksomhed, mens du svajer lidt til musikkens puls, så må du ikke gå glip af Afskum på Roskilde Festival.