AK DAN GWANG CHIL KR

Scene
Pavilion
Show
20:30
Fredag 1. juli 2022
Shamanistisk ritualmusik fra Korea


Kom blot tættere på – der er en særlig, sjælerensende oplevelse i vente med dette koreanske orkester.

Ak Dan Gwang Chil (forkortes som ADG7) optrådte første gang sammen i 2015 for at fejre 70-årsdagen for befrielsen af Korea fra det japanske kolonistyre. Gruppen har et repertoire, der trækker på de hellige, shamanistiske og sekulære gut- (ritualmusik) og minyo-traditioner (folkesang) fra Hwanghae-do-regionen, som i dag er en vestlig provins i Nordkorea.

Med brug af traditionelle instrumenter som gayageum og ajaeng (strengeinstrumenter), piri og daegeum (rørfløjter), janggu-trommer og andet slagtøj undersøger og forstærker ADG7 det groovende potentiale i de rituelle rytmer, mens de driver 'call and response'-sangen fremad, ført an af den karismatiske sanger Hong Ok.

Deres kraftfulde performance vil med garanti fordybe dig i en åndelig oplevelse og give velsignelser af positiv energi fra gut og minyo.

ADG7 afspejler den kunstneriske vigtighed af at kombinere moderne musik og tradition.

Bandet har optrådt på festivaler i Rusland, USA, Sydamerika og Europa. Nu er det Roskilde Festivals tur. Kom og smag på den helt særlige frihedsmusik.