ANITTA BR

Lokation
Arena
Show
18:00
Onsdag 29. juni 2022
En ny global popstjerne er landet.


I verdens femte største land med 212 millioner indbyggere er hun den største. Anittas popmusik har trykket på alle de rigtige knapper på tværs af flere albums. Hun optrådte ved OL i Rio i 2016. Der findes endda en doku-serie på Netflix om hende.

Så det var kun et spørgsmål om tid, før resten af ​​verden foldede ørerne ud. Hvis du har fulgt med i popmusik på globalt plan, er du helt sikkert stødt på Anitta. Hvis ikke, er dette din chance!

Anitta er født i Rio de Janeiro og begyndte at synge som otte-årig i det lokale kirkekor. I 2010 fik hun øjeblikkeligt opmærksomhed efter at have lagt en video op på YouTube, hvor hun synger ind i en deodorantflaske. I løbet af det følgende årti voksede Anittas stjerne i Brasilien, hvor 2013-singlen “Meiga e Abusada” blev én af de mest populære sange i hjemlandet det år. Hun skrev så kontrakt med Warner Music og har siden udgivet en lind strøm af sange og albums.

Med afsæt i popmusikken besøger Anitta et bredt felt af genrer, hvor funk carioca (hip-hop fra favelaerne i Rio de Janeiro), R&B, dance, electropop, reggae og reggaeton alle er repræsenteret. Anitta synger på både engelsk, spansk og portugisisk.

Hun har for nylig udgivet sit femte album, Versions of Me, som indeholder ørehængeren "Envolver", som strøg helt til tops på Billboards internationale hitliste. Gæstelisten på Versions of Me inkluderer i øvrigt navne som Cardi B, Khalid, Myke Towers, Mr. Catra, Afro B og Saweetie.

Det har taget Anitta et årti at komme hertil. Og nu er hun her for alvor!

Anitta identificerer sig selv som feminist, som en del af LGBTQ+ fællesskabet – og hendes musik om kvinders intelligens og sensualitet.

Tilbage i 1960'erne gjorde Brasilien for alvor indtog i den vestlige popkultur med “The Girl from Ipanema”. Anitta genskaber bossa nova-klassikeren som “Girl from Rio”, en kærlig electropop-fejring af hendes hjemby. På en eller anden måde er det også en fejring af Anitta selv som kunstner. En ny global popstjerne er så sandelig landet!