ASHNIKKO US

Scene
Arena
Show
21:00
Lørdag 2. juli 2022
Blåhåret popprovokatør shopper rundt i genrerne og er poppens nye ansigt, du er nødt til at se


Føler du dig blå? Så føl dig blå på den rigtige måde sammen med Ashnikko. Altså på sådan en glad-og-giver-ikke-en-f*ck-agtig måde!

Hun er en blåhåret femdom, udklædt som en japansk lolita. Hun er rapkæftet og grov i munden – og hun er noget så polariserende!

Ashnikko dukkede op på den virale radar første gang i 2019 med singlen “Stupid”, en giftig og catchy langstrakt mellemfinger til alle ”fuck boys”, hvilket igangsatte over en million TikTok-danse.

Hun er siden blevet hyldet af alverdens popnavne, lige fra Grimes til Miley Cyrus.

Hendes 2021-mixtape DEMIDEVIL bygger videre populariteten og cementerer hendes position som en popstjerne på vej mod stjernerne!

I Ashnikkos univers får du mange forskelligartede bangers, fra tyggegummi-hyperpop over poppunk til trap-rap. Hendes ufiltrerede tekster underbygges af en popsensibilitet, selv når sangene krydser genrer.

Musikken er også fuld af nuller-nostalgi. Nummeret "L8r Boi" omarbejder teksten til Avril Lavignes 2002-klassiker, og "Deal With It" sampler Kelis' "Caught Out There".

Når Ashnikko optræder live, præsenterer hun sine mægtige, mærkelige og mageløse verden (for de af jer som skulle tvivle om, om hun er den ægte vare, kan vi slå fast, at det er hun bestemt!). På hendes seneste turné var scenen pyntet op med store blækspruttefangarme, og Ashnikko optrådte selv som en lyslevende anime-figur.

Ashnikkos stil og musik skriger af protest mod normerne: heteropatriarkatet, mode, seksuelle normer, god opførsel og musikbranchen. Hun viser også, at følelser og energi ikke udelukker hinanden.

Farv dit hår, lige som du har lyst, og så ses vi til koncerten på Roskilde Festival 2022!