Nu er tiden rigtig for Baby Keem.
De sidste par år har han vist masser af råt talent – og succes på succes. Dette stjerneskud har kaldt på opmærksomhed med sit enestående bidrag på Kanye Wests DONDA og endnu mere, da han slog pjalterne sammen med sin celebre fætter Kendrick Lamar i den dobbelt GRAMMY-nominerede (bedste rap-sang og rap-optræden) sang "family ties".
Den californisk fødte, Las Vegas-opfostrede 21-årige musiker har arbejdet målrettet frem mod dette momentum.
Han har produceret sange for Schoolboy Q, til Black Panther-soundtracket og Beyoncé og stået skulder ved skulder med navne som Polo G, Lil Tjay og 24kGoldn på XXL Freshman-listen i 2020.
Han fik sig et viralt gennembrud med "Orange Soda", en catchy ørehænger fra hans Die for My Bitch-mixtape (2019).
Og i 2021 udgav han så sit debutalbum The Melodic Blue, hvor han viser, hvad al hypen går ud på. Albummet indeholder selvfølgelig hittet “family ties”. Et andet højdepunkt derfra er "range brothers", som skifter musikalsk retning intet mindre end tre gange undervejs. Og sådan er det med Baby Keem. Han dribler rundt mellem lyde, stemninger og stilarter – og man ved aldrig helt, hvor han han søger hen næste gang. Ifølge en anmeldelse viser dette album virkelig, at Baby Keem er på vej mod noget helt stort.
Når han er på scenen, fremkalder han en enorm energi i sit publikum. Til en koncert i Detroit hoppede hans publikum så meget op og ned, at de næsten brød gennem gulvet! Glæd dig til en masse hoppen, råben og høj energi, når Baby Keem spiller på Roskilde Festival.
Vil du have lidt god energi at varme op på? Værsågod.