CLARISSA CONNELLY DK

Scene
Pavilion
Show
12:00
Fredag 1. juli 2022
Mere om kunstneren
Instagram
Youtube
Spotify
Nordic Music Prize-vinder tager dig med på musikalske vandringer


Tag med på vandretur med Clarissa Connelly. Både på en musikalsk tur i sindet, men også helt bogstaveligt på tur ud i de danske landskaber.

Den skotskfødte, Københavnbaserede musiker laver en sælsom slags atmosfærisk avantgarde-folkemusik. Hendes sange eksisterer i en dikotomi, hvor elektronikken bor på en side og melodierne på den anden. Og når de to mødes, sker der noget rigtig spændende. Hele affæren løftes smukt af Clarissa Connellys særlige stemme.

Forestil dig, hvis lyden af Enya blev krydset med lyden af Sinead O’Connor. Så nærmer vi os. Og alligevel bliver det ikke helt rigtigt. Men det giver et billede af den drømmende, udsøgende og legende musik og så med smuk stemmeføring, der tager os ud i landskaberne.

Og omtalte vandretur ovenfor peger på Connellys andet album, The Voyager, fra 2020. Sangene blev komponeret efter, at Connelly havde været rundt i den danske natur for at besøge gamle gravhøje, vikingeborge og andet. Det gav os app’en Vandringen, som er udviklet af den italienske herboende musiker Gianluca Elia og altså med Connelly som indholdsskaber.

Clarissa Connelly vandt i 2021 Nordic Music Prize med netop The Voyager. Prisen blev uddelt i Oslo til branchefestialen by:Larm, hvor Connelly også optrådte i en kirke. Hendes mytologisk klingende sange fik ekstra luft under vingerne i sådan et rum. Men faktisk talt kan hun skabe store musikalske rum med sine sange, nærmest uanset hvor hun spiller. Sammen med et velspillende band giver hun sine detaljeret vævede kompositioner et lysende liv fra scenen.

Senest har Clarissa Connelly udgivet soundtracket Guild for Games til Magic: The Gathering-fantasy-universet. Værket var oprindeligt skabt særligt til udstillingen Planeswalkers, der blev vist på Museet for Samtidskunst i starten af 2021.