DAYYANI DK

Scene
Countdown
Show
19:30
Søndag 26. juni 2022
Popbaskere med afsmage af orientalske elementer


Du har måske allerede hørt “Goddess”? Ellers må du se at komme i gang!

Nummeret har haft fast besøgstid på de danske radioflader, siden det udkom i 2020. Og man forstår godt hvorfor. For det kælne nummer har noget catchy over sig, som virker bekendt – og alligevel står det ud helt som sig selv.

Musikeren bag hedder Isabella Dayyani – og hun blander forskellige smage, farver og klange i sin musik. Indsæt rockattitude, kælen R&B og kulørt electropop. Indsæt også en afsmag af mellemøstlig musikkultur. DAYYANI (ja med store bogstaver!) har nemlig iranske rødder, og det farver hun sine sange med, så det lyser unikt op.

”She’s a natural goddess taking over the world,” synger Dayyani – og det kan godt lyde som en profeti for hende selv som kunstner.

I 2021 udgav DAYYANI sin debut-ep, All the Things I’m Learning. Ep’en udkom på Gangers label Yachtvej, hvilket næppe er tilfældigt. DAYYANI har nemlig tidligere sunget sammen med det aarhusianske band.

DAYYANI har senest fulgt op med singlen ”My Shit”, som emmer af nuller-nostalgi og masser af synths. Endnu en popbasker som DAYYANI efterhånden begynder at samle på en del af.

Gå ikke glip af DAYYANI, når hun træder på Countdown-scenen til Roskilde Festival 2022!