DIVIDE AND DISSOLVE AU

Lokation
Platform
Show
23:30
Torsdag 30. juni 2022
Mere om kunstneren
Facebook
Instagram
Youtube
Denne duo kan slå dybe revner i jorden med deres tunge doom og drone-metal


Bulder og brag. Frekvenser der får din krop til at skælve. Dette er musik, der i bogstaveligste forstand vil ryste dig.

Mød den australske duo Divide and Dissolve bestående af Takiaya Reed og Sylvie Nehill. Førstnævnte tager sig af guitar og saxofon, mens sidstnævnte hamrer på trommerne.

Og de spiller HØJT!

Deres musik er en blanding af tung doom, sludge og en alternativ tilgang til jazz. Det er smukt og skræmmende på samme tid. Og det er en unik lyd, som du næppe er stødt på før.

På deres tredje og seneste album, Gas Lit (2021), hædrer de to musikere deres respektive cherokee- og māori-herkomster, mens de kæmper for en social utopi, hvor den hvide kolonisering og overherredømme er blevet afviklet.

Man kan virkelig høre protesten og oprøret inde i deres instrumentale musik.

Deres støj er bidende, mens droner sikrer en uromættet atmosfære. Som en messe der påkalder gamle ånder.

Det er imponerende, hvordan to personer kan skabe sådanne niveauer af ekstrem metallisk støj, og alligevel er der et underliggende lag af melodi.

Divide and Dissolve er et band, der bedst opleves live. Her kan du virkelig høre, hvordan de udfordrer tingenes tilstand og leverer forstærkede stød mod kroppen.