LOG LADIES DK

Lokation
Climate Pavilion
Show
11:00
Tirsdag 28. juni 2022
Lokation
Climate Pavilion
Show
11:00
Mandag 27. juni 2022
Mere om kunstneren
Facebook
Instagram
Website
Byggekooperativet Log Ladies arbejder for mere inklusivitet, diversitet og bæredygtighed i det byggede miljø. Log Ladies afholder hands-on byggeworkshops med et fokus på en sikker, sjov og normbrydende atmosfære - og du kan være med!


På Roskilde Festival 2022 slår Log Ladies pjalterne sammen med EAHR (mød dem her) for at designe og bygge Klimapavillonen, som er et samlingssted for workshops, leg og refleksion.

Byggekooperativet Log Ladies afholder også en række workshops, hvor du kan lære at bruge værktøj og bygge med træ. Du får vejledning til at bygge, reparere og god mulighed for at øve dig.

Log Ladies har særligt fokus på at skabe et rum, hvor kvinder, transpersoner og ikke-binære trygt får mulighed for at prøve kræfter med et fag, som traditionelt har været meget mandsdomineret. Gennem øvelse og vejledning med værktøj i egne hænder kan du få blik for de muligheder og den frigørelse, der ligger i at kunne bygge og reparere verden omkring os.

Der er plads til 10-15 personer pr. workshop, og de henvender sig til nybegyndere. Vi bygger et fælles projekt til Klimapavillonen, og du får færdighederne med, så du kan bygge videre derhjemme!