Louella May Hogan er en danser, hvis signaturbevægelser elegant forveksler bevidste moderne dansetrin med kropslige fejl og decideret snublen.
I forestillingen A Little Bit of Fear, a Little Bit of Everything, Nothing to Lose formulerer hun denne forvirring verbalt og med masser af humor, mens hun bevæger sig rundt i Ambereum.
Med sin performance laver hun flere forskellige fortolkninger af sine egne bevægelser.
Frederik Tollund (han optræder også med Group Therapy) står det elektroniske bagtæppe til performancen.
Louella May Hogan forklarer selv:
"Min krop er et arkiv af mine erfaringer, som udelukkende består af fornemmelser. Vores kroppe – vores arkiver – er den eneste “ting”, som vi altid absolut har. Dans er en omlægning af mine ting og en måde at illustrere mit arkiv på samt at samle nye ting at opbevare i det.
"Hvordan kunne dette være anderledes?" er et spørgsmål, som Cyril Baldy engang stillede mig. Nu stiller jeg dette spørgsmål til alting for at holde mig selv ansvarlig for at gøre udvikle mig og skabe forandring.
Jeg inviterer publikums fantasi indenfor for at møde mine ting og finde ud af igen og igen, hvordan det kunne være anderledes.
Er det en fugl? Er det et fly? Er det et insekt i mit øje? Er det…”
Louella May Hogan er fra Australien og har en Bachelor of Fine Arts i dans fra Victorian College of the Arts i Melbourne. Hun har optrådt i hele Australien med Shelley Lasica, Bec Jensen, Sarah Aiken og i Tyskland med Cyril Baldy og Prue Lang. Louella har kaldt Danmark sit hjem siden 2018, hvor hun blev ansat i Den Kongelige Ballets tidligere eksperimenterende dansekompagni Corpus, hvor hun arbejdede med kunstnere som Bobbi Jene Smith, Hilde Sandvold og Kristin Ryg Helgebostad.