Den overdimensionerede moderkage har et kødeligt udseende, og det syntetiske materiale kommer først til syne ved en nær interaktion med moderkagen. Værket bærer titlen PLACENTA og præsenteres i samarbejde med Museet for Samtidskunst og Bikubenfonden.
I mødet med Marie Munks hyperrealistiske skulptur får fantasien frit løb. Vi ved godt, at vi står over for dødt, kunstigt materiale, men for vores indre blik ser vi et virkeligt organ med pulserende blodkar og fugtige hinder. Værket trækker os ind i grænselandet mellem det frastødende og det dybt intime.
Moderkagen er den, der giver os ilt og næringsstoffer, mens vi dannes i vores mors mave; et smukt symbol på kroppens vidunderlige evne til at skabe nyt liv. Samtidig har moderkagen et ulækkert aspekt ved sig. Den ser fremmed ud, når den udstødes fra kroppen, og efter fødslen forvandles den til et billede på den afstand og det akavede forhold, mange har til deres egen kropslige natur.
Marie Munk beskæftiger sig igennem sit arbejde med idéen om, at mennesker er forbundet gennem deres fælles oplevelse af at have en kødelig krop i en teknologisk verden. Hun tematiserer nye former for sameksistens og inviterer beskueren ind i et interaktivt rum, hvor vi kan opleve os selv i forhold til nye kunstige og organiske livsformer.
Marie Munk (f. 1988) bor og arbejder i København. Hun modtog sin MA - Mixed Media fra Royal College of Art i London i 2016. Marie Munk er en tværfaglig kunstner, der arbejder med skulptur, installation, video og performance.
Marie Munk er en del af Bikubenfondens atelierprogram, som har særligt fokus på kunstnerisk udvikling.
Andre kunstnere i atelierprogrammet er Jens Settergren og Linda Lamignan.
PLACENTA er støttet af Statens Kunstfond.