MINA OKABE DK

Scene
Countdown
Show
15:00
Søndag 26. juni 2022
Mere om kunstneren
Facebook
Instagram
Spotify
Lækker soveværelsespop fra stort talent


Mina Okabe er født og opvokset i London, hendes biologiske rødder er dansk-japanske, og så har hun, med sin familie, levet på tværs af kloden i forskellige byer og suget til sig af liv og kultur – lige fra New York til Manila. De seneste fem år har Mina boet i Danmark. Her føler hun sig hjemme, og det er herfra, at hun på ny vil søge ud – nu med sin musik i bagagen. 

Mina Okabe et nyt, spirende talent på den danske musikscene.

Den 22-årige sangerinde er lige så beskeden og ydmyg omkring sin musik, som hendes drømme og ambitioner er store og grænseløse.

Hun har i løbet af sit relativt korte liv allerede levet med hele verden som sin legeplads og inspirationskilde til sin musik. Og måske netop derfor, lyder Mina Okabe som alt andet end kolde og grå efterårs-Danmark.

I 2021 udgav hun albummet Better Days, der har høstet stjernebestrøede anmeldelser (se bare her og her). Pladen har kastet flere hits af sig, bl.a. "I’m Done" og "Walk Away".

I løbet af kort tid har Mina Okabe spillet sig op i superligaen af dansk popmusik. Fang hende på rejsen, når hun optræder på Countdown-scenen på Roskilde Festival 2022.