Som en alien-slange tårner en reproduktion af en oldgammel skulptur sig op i foyeren til Gloria-scenen. Den er skabt af billedkunstner Nanna Lysholt Hansen
Skulpturen hedder Ningul og er en sumerisk månegud, som fødte den krigeriske kærlighedsgud Inanna. Historier har gennem årtusinder fortalt om Inanna, hvis feminine sider ikke kun er omsorgsfulde og sexede, men også krigeriske.
Sammen med Nanna Lysholt Hansens performance, der er en messende og fortryllende godnatsang til sin datter fuld af feminisme og omsorg for miljøet, bliver skulpturen en fælles moder for beskueren – fremtidens Inannaer.
Performancen finder sted fredag 1. juli kl. 13:45 i Gloria Foyer.
Nanna Lysholt Hansen blander økonomi, økologi, sygdomme og feminisme i sin praksis. I performancen får vi således også åbnet øjnene for, hvordan planeten venus, der kobles til Inanna, er ødelagt pga. enorme mængder CO2-udslip fra dens vulkaner. Inanna er vores fremtid på godt og ondt.
Nanna Lysholt Hansen er kunstner, forfatter, researcher og fødsels-doula, baseret i København. I sit arbejde undersøger hun forholdet mellem krop, sprog, stemme, køn og teknologi. Hun har en MFA fra Det Kongelige Akademi I København (2011) og en BFA fra Kingston University, Faculty of Art Design & Music i London, England (2005). I 2019/2020 blev hun en certificeret fødselsterapist.