REIN SE

Scene
Apollo
Show
22:00
Fredag 1. juli 2022
Electropunk fra hårdtslående og fremadstormende svensk stemme


Hvad får man, når man kombinerer mørk dansemusik, læder og cyberpunk?

Svaret er REIN.

REIN er et projekt skabt af den svenske kunstner Joanna Reinikainen, der er et udbrud af attitude og aggression.

Hun skaber et stilistisk varieret sammenkog af EBM, electro og pop, der rammer dig hårdt lige i sækken og samtidig inviterer dig ud på dansegulvet.

REIN anvender både blid sang og vrede råb. Hendes tekstunivers er helt passende cyberpunk, der beskæftiger sig med eksistens og teknologi med referencer til sci-fi-film og Philip K. Dick.

Hendes lyd har ført til sammenligninger med både Nitzer Ebb og Priest. Faktisk har sidstnævnte også bidraget med sangskrivning til REINs fremragende debutalbum REINCARNATED fra 2020.

REINs unikke lyd og stil har ført til to P3 Guld-nomineringer i hjemlandet samt en nominering til årets album af den svenske udgave af GAFFA – og hun har vundet en pris for bedste electroudgivelse fra SKAP (Sveriges forening for musikskabere).

Senest har REIN udgivet ep'en Transmutation, hvor hun har slået pjalterne sammen med den franske producer Djedjotronic, og sammen udforsker de musikkens kolde og mekaniske verden.

Dans dig ind i mørket sammen med REIN. Vil du have en forsmag på, hvad du kan forvente? Se bare her.