Reggaeton – en berusende blanding af spansksproget reggae, dembow-rytmer og dancehall – er en tilpasningsdygtig, lyslevende genre, der har boomet i efterhånden lang tid nu. Den bliver ved med at finde veje ind i popmusikken, elektronisk musik, rapmusik og andet – fra gadefester til hitlister. Den har altid en indvirkning. Og den udvikler sig konstant.
Med Sangre Nueva (betyder 'nyt blod') kommer vi tæt på en perfektion af denne indvirkning. I hvert fald i lyset af dette set-up.
Sangre Nueva er navnet på et projekt, der samler DJ Florentino, Kelman Duran og DJ Python, tre producere fra hhv. Colombia, Den Dominikanske Republik og Ecuador/Argentina (via New York).
I 2021 gik de sammen med ambitionen om at skabe noget større og bedre sammen. De vil udvikle en slags “slægtslinje” for reggaeton. Et resultat indtil videre er ep'en Goteo, der skaber hybrider af reggaeton med deep house og elementer af rhythm and grime.
På Roskilde Festival 2022 spiller trioen et svedende varmt, konstant lokkende og garanteret dansabelt show, der vil give os alle en lektion i, hvad reggaeton kan være, og hvor den kan rejse hen. Gå ikke glip af det!