ST. VINCENT ^US

Den musikalske kamæleon og stjerne vender tilbage til Roskilde Festival med nyt show

Eklektisk. Slå ordet op, og find et billede af St. Vincent. Det lyder som en kliché. Bortset fra at det kunne være sandt.

Som St. Vincent er Annie Clark en vaskeægte musikalsk kamæleon, der flytter sig markant fra plade til plade. Ikke blot med varierende musikalske udtryk, men også med personaer og kostumer, der ledsager, understøtter og fuldender udtrykket. St. Vincent leverer hele pakken.

Det er ikke uden grund, at St. Vincent kaldes for én værdig arvtager til David Bowie, fordi hun også leger med identiteter med særligt blik for detaljerige æstetikker, som plukker diskret fra hans funklende fluiditet.

Forrige plader (St. Vincent fra 2014 og MASSEDUCTION fra 2017) var som latexindpakket synth-pop og prog-pop med guitarrockede twists. Tidligere i 2021 udkom Daddy’s Home, hendes sjette plade, og her er vi ovre i silkeblød 70’er-klingende soul og funk – blot på St. Vincentsk facon. Pladen synger ind i nogle personlige tematikker om forældreskab, familierelationer og kønsproblematikker.

De forgangne år har været travle og yderst produktive fra St. Vincents hånd. Ud over Daddy’s Home og en turné på bagkant har hun også lavet en film sammen med Carrie Brownstein fra Sleater-Kinney: en mockumentary om... ja, personaen St. Vincent (se trailer). Hun har også leveret et soundtrack med 19 sange, der er fyldt med lige så meget drama som filmen.

Lige så spændende, som det er at følge St. Vincents pladeproduktioner, er det at se hendes liveshows. Her er ambitionerne lige så tårnhøje, som de er i studiet. På Roskilde har vi tidligere set hende som en slags teknopræstinde og som en slags Barbieficeret dominatrix. Senest er hun set på scenen iført knælange støvler og et vintage-pajama-set, der taler ind i det visuelle udtryk fra Daddy’s Home.

Fælles for alle koncerter er, at St. Vincent har et utroligt velspillende band i ryggen, en gennemført scenografi, og så tager hun altid fuldt ejerskab på scenen.

Det er umuligt ikke at blive fortryllet af St. Vincent, hvem hun så end viser sig at være denne gang.