THE BLAZE FR

Scene
Orange
Show
01:30
Torsdag 30. juni 2022

Spiller som en del af torsdagens program


Livsbekræftende og cinematisk omfavnelse af housemusikken


The Blaze består af Jonathan og Guillaume Alric, to fætre som bor i Paris. I deres unge år begyndte Guillaume at lave dub-musik, mens Jonathan gik på filmskole i Bruxelles. Jonathan bad Guillaume om at hjælpe ham med et lydspor til en musikvideo, han lavede i skolen, og således begyndte duoen, vi kender som The Blaze.

Deres produktioner trækker på de varme og melankolske stemninger fra dub og housemusik. Begge fætre føjer forvrængede vokaler til mixet, og resultatet er en hypnotiserende, langsomt udfoldende lyd, som lader dig falde ned i en dyb ekstase.

Videoerne til de første singler “Virile“ og “Territory“ har givet millioner af afspilninger, og duoen har modtaget nikkende anerkendelser fra folk som Moonlight-instruktør Barry Jenkins, der har kaldt “Territory”-videoen “THE best piece of art I’ve seen in 2017.” Klik på linkene ovenfor; det vil du ikke fortryde.

The Blaze samlede deres første sange på ep'en Territory, som bød på seks sange med melodisk, pulserende elektronik, fængende vokaler og poetiske tekster.

I 2018 udgav de to fætre debutalbummet Dancehall med “Heaven” som singleforløber og en video (se den!), som fejrer selveste livet. Albummet er opkaldt efter bevægelsen fra 1940'erne (ikke den jamaicanske musikgenre), som værdsatte kommunale rum, hvor folket kunne stille deres bagage i garderoben og fortabe sig i musikken. Dancehall er et album, der jagter de store øjeblikke, og som man nemt kan fortabe sig i.

The Blaze spillede et triumferende show på Roskilde Festival i 2018. I 2022 er de tilbage. Nye sange er undervejs. Glæd dig til et fantastisk live show, der vil sigte mod alle dine sanser. Vilde visuals går hånd i hånd med den følelsesladede housemusik. Det vil få dig til at danse og fælde en lille tåre på samme tid.