UNGENERGI DK

Lokation
Flokkr
Show
Søndag 26. juni 2022

- tirsdag 28. juni 2022


Mere om kunstneren
Facebook
Instagram
Website
Organisationen er på Roskilde Festival for at aktivere og engagere dig


Roskilde Festival er gået sammen med Den Grønne Ungdomsbevægelse, Fridays For Future, LGBT+ Danmark og UngEnergi. De fire organisationer har sammen udviklet en masse forskelligt indhold, der har udgangspunkt i deres forskellige aktivistisk arbejder. Fælles for dem alle er et handlefællesskab, hvor musik, kunst og kreative udtryk er katalysator for engagement.

Alt dette udfolder sig både på vores Flokkr-scene og på campingpladsen i festivalens første dage. Herefter tager projektet på en lille turné, hvor det gør holdt til Folkemøde Møn (19.-20. august 2022), Ungdommens Folkemøde (7.-8. september 2022) og GRASP (6.-8. oktober 2022).

Klimaførstehjælpsworkshop
UngEnergi vil afholde en klimaførstehjælpsworkshop, hvor festivaldeltagerne vil blive taget på en rejse gennem en række af oplevelser og tanker relateret til klimadilemmaer, for på den måde at blive klogere på og guidet til hvordan man kan tackle klimakrisen og klimaudfordringer i hverdagen.

Workshoppen skal skabe en følelse af fællesskab og solidaritet med andre. Deltagerne vil igennem forskellige interaktive formater få mulighed for at diskutere og reflektere over klimadilemmaer, klimatanker og klimatvivl med hinanden og med medlemmer af UngEnergi. Afslutningsvis vil vi sende positive tanker til fremtiden og dele vores klimahåb.

Klimaførstehjælpsvogne
Med tre grønne trækvogne vil UngEnergi bevæge sig ud i campingområdet for at udøve klimaførstehjælp hos festivalgængerne i deres camps. Trækvognene indeholder nemlig en værktøjskasse med alskens reparationsgrej – heriblandt sy-grej, bæredygtigt gaffatape og skruer – som frivillige fra UngEnergi vil bruge til at fikse alt fra punkterede luftmadrasser og hullede sweatre til teltstænger og campingstole.

Herudover kan du prøve at spinne klimaførstehjælpsvognenes farverige lykkehjul eller få rengjort din camp ved at benytte vognenes påmonterede affaldssorteringssystem. UngEnergi medbringer selvfølgelig skraldegrabbers, så selv de mest ulækre makreldåser kan blive smidt ud.

Om UngEnergi
UngEnergi arbejder for at engagere unge i arbejdet for en bæredygtig verden. Vi arbejder med ung-til-ung-formidling og fokuserer på positive alternativer frem for løftede pegefingre og med fokus på konkrete råd og handlinger. Vi vil inspirere unge til at tage det bæredygtig valg, hvor livet er mindst lige så sjovt som med alternativerne. Vi vil også gerne have alle med ved at møde andre unge i øjenhøjde, hvor end de er.