ZULU US

Scene
Gloria
Show
22:30
Fredag 1. juli 2022
Mere om kunstneren
Instagram
100 % sort metallisk hardcore-band peger på raceproblemer i verden og på punkscenen – og får dig samtidig til at moshe.


Vrede. Oprør. Magt. Black power!

Disse er blot nogle af de ord, der kan bruges til at beskrive Zulu. De er et metallisk hardcore-band, der synger (skriger!) om den systemiske vold, som udøves mod sorte amerikanere, som tvinges til at holde ud under et hvidt, nationalistisk patriarkatstyre. Sådan præsenterer Zulu sig selv.

Zulu blev startet som en enmandshær af Anaiah Lei, der prøver at tage noget af denne frustration og kanalisere den over i power violence-musik til og om sorte mennesker. Han vil gerne vise, hvad 'black power' handler om!

Ifølge Lei er der problemer selv på punkscenen, som ellers skulle være inkluderende og fremme ligestilling, fordi den er dominerende hvid, og han oplevet en masse fordomme som sort musiker.

Så der er et presserende budskab i hans vrede musik.

Zulu har udgivet to ep'er – Our Day Will Come (2019) og My People... Hold On (2020) – som er spækket med emotionelle tekster, spoken word-digte og lydklip. Fyldt med power!

Hvis du er klar til en god omgang mosh-musik, der pulserer med vaskeægte vrede, må du ikke gå glip af Zulu, når de brager ind på scenen på Roskilde Festival 2022.